Se enkelt indlæg
Gammel 06-08-2017, 12:06   #18
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Principafgørelse 72-16: partshøring, meddelelse af afgørelser, notatpligt, ugyldig

Har fundet en nyere principafgørelse, hvoraf det fremgår, at trods automatisk efterregulering gælder FVL § 19 partshøring stadig for Ud af DK:

Citat:
Konsekvenser af en manglende meddelelse

Hvis reglerne om meddelelse af en afgørelse ikke er overholdt, medfører det afgørelsens ugyldighed.


Formålet med partshøring er blandt andet, at myndigheden forholder sig til borgerens bemærkninger og inddrager dem i sagens behandling.

Reglerne om partshøring er en garantiforskrift, der medfører en afgørelses ugyldighed, medmindre det kan udelukkes, at fejlen har haft betydning for afgørelsens resultat.

Afgørelsen bør meddeles skriftligt. Hvis afgørelsen meddeles mundtligt, skal dette fremgå af et offentlighedsnotat, og borgeren bør samtidig vejledes om muligheden for at få en skriftlig afgørelse samt gives klagevejledning, så borgeren ved, at der er mulighed for at klage.
Og her den måde Ankestyrelsen mener det bør foregå på:

Citat:
I sager om omregning og efterregulering af pension, hvor der sker nedsættelse af pensionen, er Udbetaling Danmark forpligtet til at partshøre borgeren. Dette kan ske i form af en agterskrivelse.

Det fremgår af forarbejderne til pensionsloven, at det i agterskrivelsen bør fremgå, at ændringen af pensionen vil blive gennemført som varslet, med mindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist.

Hvis borgeren derimod kommer med bemærkninger eller oplysninger, inden udløbet af partshøringsfristen, har Udbetaling Danmark efter almindelige forvaltningsretlige regler pligt til at meddele borgeren en afgørelse efter udløbet af partshøringsfristen. Der er ikke hjemmel i pensionsloven til at fravige dette udgangspunkt.

Når borgeren kommer med bemærkninger inden fristen, har borgeren en berettiget forventning om, at agterskrivelsen ikke vil få virkning efter sit indhold uden, at Udbetaling Danmark tager stilling til borgerens bemærkninger. Udbetaling Danmark tilkendegiver da også i partshøringen, at agterskrivelsen vil få virkning efter sit indhold dagen efter udløbet af partshøringsfristen, hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger.

Udbetaling Danmark skal meddele borgeren en afgørelse uanset, om borgerens bemærkninger giver anledning til en ændret vurdering af sagen eller ej.

Afgørelsen skal meddeles borgeren på en måde, så det fremstår klart og tydeligt, at der er truffet en afgørelse, og hvornår afgørelsen er truffet.
Og vedr. den konkrete sag:

Citat:
Udbetaling Danmark foretog først reelle sagsbehandlingsskridt i sagen, da partshøringsfristen var udløbet. På dette tidspunkt sendte Udbetaling Danmark et nyt brev til borgeren, hvoraf det fremgik, at Udbetaling Danmark ”fastholdt sin afgørelse”. Udbetaling Danmark henviste til dagen efter udløbet af partshøringsfristen som afgørelsesdato. Derefter sendte Udbetaling Danmark sagen til Ankestyrelsen som en klagesag.

Ankestyrelsen kunne i den konkrete sag på baggrund af det samlede forløb, herunder sagsbehandlingsfejlenes karakter og omfang, ikke udelukke, at det havde haft betydning for sagen, hvorfor Ankestyrelsen ophævede afgørelsen og sendte sagen tilbage til Udbetaling Danmark.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=184537

Nu skal man på denne baggrund ikke blive total optimist, og tro at man så ikke kommer til at betale. Men Ud af DK må jo også efterleve FVLs § 19. De har haft rigelig tid til at forstå det.
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat