Oprindeligt indsendt af gunvor
Helt forståeligt denne speciallæge kalder den "hypokonder klinikken", da ICD10 overordnet har under gruppen F45 netop har de somatoforme tilstande (dvs. subjektive gener som patienter oplever, hvor lægen ikke kan finde objektive fund), herunder F45.2 netop er hypokonder tilstand.
Problemet ligge efter min mening nogle gange hos lægerne og ikke hos patienterne. Vi kan alle tror jeg, komme på en situation hvad enten vi har læst om den el. selv kender en der har oplevet det, hvor patienten har rendt sin prak. læge på dørene over mdr., og måske også har været til forskellige billeddiagnostik og speciallæge, hvor patienten har fastholdt at fejle noget, men i lægesystem er begyndt at blive betragtet som enten den besværlige patient el. en patient m. en somatisk el. funktionel lidelse.
Og så pludselig findes årsagen, har selv for nylig været vidende til dette med en bekendt, som netop gik i over ½ år, hvor der endelig kom en MR-scanning på, og så kunne alle forstå smerter og nu står vedkommende til udskiftning af en hofte. Men indtil da var vedkommende enten besværlig el. havde somatisk tilstand.
Problemet var og er mange gange: at lægerne ikke lytter til patienten, min bekendt var faktisk selv kommet på tanken omkr. revne i hoften inden der kom vished for sagen. Men blev hver gang fejet af bordet.
Hvisman skal tænke helt galgenhumoristisk på dette perspektiv:
så er det en rigtig win win situation for lægerne, regioner, og politikerne, som forsat ønsker besparelse på helbredsområdet af flg. årsager:
enhver læge der ikke orker svære tilfælde af sygdom el. ikke orker dårlig samvittighed af ikke at have udredt patienten grundig nok, kan sparke sagen til hjørne og hæve flaget m. funktionel lidelse
regioner kan spare mange penge, da man kan undgå en del undersøgelser og behandling ved at fastholde nogle patienter i funktionel lidelse
politikerne kan ligeledes se det overordnede spareelement, da der jo ikke er tilskud til den slags hos psykologer, hvorfor det er én mindre patient i sundhedssystemet, enten fordi patienten selv har opgivet at få klarhed og behandling, fordi de nu holder munden lukket omkr. dette eller dem, der helt opgiver sundhedssystemet og holder sig væk pga. mistet tillid, men måske kommer ind ad skadestuen el. andet voldsomt, hvis de skulle blive ramt af sygdom m. mulighed for dødelig udgang.
Win win for alle, også Klinikker for funktionelle lidelser hvor de end bliver oprettet, da disse mennesker i mens dette foregår tjener gode lønninger på den slags tænkning.
Eneste taber bliver patienterne.
|