Jeg har også som JHK fået en foreløbig tilbagemelding på min klage over Eva Blachs forvridning af mine svar. Ja de er ligefrem vendt på hovedet.
En anden sagkyndig psykiater mener selvfølgelig at hun har ret og at min klage er ubegrundet.
Hele EB's journal over mig, er nu omskrevet i et lettere forståeligt dansk...og det hele virker endnu mere grotesk.
Jeg
skal åbentbart være personlighedsforstyrret dermed basta
Derfor figurerer det som om jeg har svaret at der hele tider er problemer med mig i arbejdssituationer. (Jeg sidder med utallige skriftlige beviser for det stik modstatte)...hun anfører at jeg hele tider har mange kærester og at forholdene
kun varer et par uger (???) Kan man overhovedet kalde det et forhold ?
Jeg havde netop fortalt hende om et forhold der varede 12 år...og andre der varede et færre antal år...
Men sagen er for at "bevise" at jeg er personlighedsforstyrret, - så er man pine død nødt til at lyve og på en eller anden led fastlå at jeg ingen venner har at jeg ikke fungerer i sociale situationer og er ansvarsløst barnlig.
Det er grotesk læsning.
Det er højst tænkeligt håbløst at klage over autoriteter...der mener de ved mere om ens liv end man selv gør, tiltrods for at man skriftligt kan bevise det modsatte.
Men så har jeg klaget.
Dog har patientklagenævnet slået fast at der ikke forelægger en diagnose på at jeg skulle være autist.
Min egen kommunes lægekonsulent læser EB's diagnose som sådan og henstiller til at min socialrågiver straks sender mig i et autismecenter med henblik på en afklaring med min hjerneskade...!!
Det er da lige så grotesk....
Min egen læge har hele tiden sagt at der ingen diagnose var, at han ikke kan sende mig til en anden psykiater...for dette ville kræve at jeg havde en psykisk lidelse...og det har jeg ikke...fastslår han.
For mig at se er det en klar "kassetænkning"
Hvis jeg har de fysiske handikap jeg nu en gang har...så bliver det kommunens pengekasse.(med et fleksjob f.eks.)
Men hvis jeg har psykiske lidelser...så er det en pensionssag og Statens pengekasse.
I den sags tjeneste betyder det jo INTET at man sværter en persons omdømme til med at være en dårlig medarbejder, utilregnelig, ansvarsløs og leve et mere eller mindre letlevende liv men konstante forhold til mænd at få ugers varighed.
EB har selvfølgelig også kommenteret sagen og siger at båndet hun optog forlængst er malkuleret.
Da jeg arbejdede på Køge Sygehus som sekr. for den kliniske diætist skete det fra tid til anden, at jeg hjalp med at skrive amnesark for socialrådgiveren der delte kontor med førnævnte, når hendes sekretær var syg.
Jeg erfarede da at socialrådgiveren båndede samtaler med patienter og deres pårørende og at disse bånd blev gemt i et pengeskab i kælderen i op til 5 år.
Jeg undrede mig over hvorfor man gemte dem sålænge ????
Socialrådgiveren svarede at det var lovpligtigt. I tilfælde at en evt. klage, skulle ethvert ord der var sagt kunne aflyttes af båndene, i tilfælde at at HUN blev anklaget for at have fortolket noget patienter eller pårørende havde sagt forkert, bevidst eller ubevidst. Eller havde rådgivet dem til noget som kunne være uhensigtsmæssigt.
Det var i 80erne ....muligvis er loven blevet lavet om ?
Den eneste "trøst" jeg og andre har....er: at det sker for alle....at det er landsdækkende...men det gør det IKKE mindre grotesk.
Knus fra
Dorah