Nu har jeg læst nogle af dine tidligere indlæg og er endnu mere bekymret for dig.
Har ikke været i kontakt med distriktspsykiatrien, da jeg netop fik at vide, at de ikke vil røre borderlinere med en ildtang.
Sådan som du beskriver psykiateren, havde jeg garanteret knækket sammen for længst.
Jeg tænker, at du spørger og beder om hjælp en fortalte, at der er en dygtig psykiater i din by.
Blev du skrevet op på hans venteliste?
Har været forbi Vindrosens hjemmeside og jeg kan se, at socialrådgiverstuderende giver gratis rådgivning og ellers har jeg lidt svært at se, hvad du ellers kan bruge af deres tilbud.
Da jeg var helt langt vildt ude, bad jeg selv om en støtte/kontakt person. De kaldes forskelligt, men giver individuel støtte under §85 i serviceloven.
Jeg bad min første skp’er, om at henvende sig til den afdeling, som jeg var indlagt på og alt skete udenom kommunen.
Bortset fra at de betalte pendlerkort i et helt år (:
Jeg ved godt, at du måske ikke kan og tør en skp’er, men hvis så henvend dig til Social og Rehabiliteringscenteret i din by.
Jeg var inde på din kommunes hjemmeside og de har et tilbud, som virker okay:
http://kraftcenter.esbjergkommune.dk...ut-hjaelp.aspx
Kender du Fønix?
De tilbyder rådgivning til borgere med psykiske problemer også aften, weekend og nat.
Man kan henvende sig anonymt og der skrives, at rådgivningen kan være indgangen til en mere omfattende indsats.
Det sidste synes jeg lyder lovende, for det er enormt vigtig, at der åbnes nogle døre for dig.
Gode døre – hvor du får hjælp og hvis du lægger ud med at være anonym, er det jo dig som har kontrollen.
Jeg ved godt, at det nok er svært for dig, men jeg tænker også, at du kan vælge mellem at forblive hos lokalpsykiatrien, så længe det varer, ’din’ mentor og ’din’ sagsbehandler eller du vælger nye veje og mit sidste forslag er jo anonymt.
Din læge har foreslået et behandlingstilbud i Kolding?
Nu ved jeg jo ikke, hvad det går ud på, men måske det kan være vejen frem?
Dengang troede jeg heller ikke, at jeg ville magte at rejse frem og tilbage, stå så tidligt op, hvor jeg måske ikke havde sovet, men det var den eneste måde for mig, at blive ordentlig udredt på og få et nogenlunde okay liv igen.
Jeg håber, at du vender tilbage.