Se enkelt indlæg
Gammel 01-09-2018, 12:03   #12
Stormhat
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 31-08 2018
Lokation: Odense
Indlæg: 5
Styrke: 0
Stormhat er ny på vejen
Hvor er I søde og flinke til at svare Tak!

Jeg kan sagtens se logikken ang. at vise præcis hvor meget man kan, hverken mere eller mindre. Det må jeg have i baghovedet - jeg har det nemlig med at bide tænderne sammen og så løbe ind i en mur efter 2-3 måneder, som du nævner.

Det skal måske også nævnes, at jeg kun lige (3 måneder siden) er flyttet til byen, så jeg ER ny i deres system, og de har måske ikke alle papirer på mig, på trods af at jeg afleverede 40 sider eller lignende, som de scannede ind, men om de er nået frem til min sag, det kan jeg næsten tvivle på, da de knapt nok vidste hvordan de kunne få det fra scanneren til sagen.

Jeg vil også gerne være så ærlig som muligt, for jeg bryder mig ikke om at spille med lukkede kort, da jeg bliver nervøs for at det kan komme til at spøge senere hen.

Min diagnose, eller dvs. sygdom, driller mig jo også engang imellem - måske nærmere ofte og hver dag - på initiativfronten, hvad angår motivation og vedholdenhed, hvad angår koncentration og hukommelse, samt bare det at jeg hurtigt bliver drænet for energi, lyst og lignende, hvis jeg er ude blandt mennesker for lang tid af gangen. Så der skal helst ikke ske for mange ting på en dag.

Åh, hvis jeg bare kunne bruge 1½ time på (sund) aftensmad, så ville der måske også ryge nogle kilo, men det er jo en anden sag. Hvis der skulle bruges så meget tid på det, så ville hele dagens krudt og energi jo været brugt!
Stormhat er ikke logget ind   Besvar med citat