Se enkelt indlæg
Gammel 06-04-2016, 08:01   #10
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
De fem områder er:
1. Fiktive eller ukendte adresser
Gennem en koordineret registergennemgang afdækkes overbefolkede adresser – fx fædrehoteller – både i almene boligforeninger og ved private udlejere. Overbefolkning indikerer, at adressen bruges fiktivt. Kontrollen retter sig mod unge som reelt bor hjemme hos familien, men har en fiktiv adresse med henblik på at modtage den højere, udeboende takst. Kontrollen retter sig også mod borgere, som er fx muslimsk gift, og som formodes fortsat at have samliv, men hvor de lader sig skille efter dansk lovgivning, og dermed har mulighed for offentlige ydelser som enlige.

I forhold til ukendte adresser kontrolleres omkring 200 ydelsesmodtagere, der står med ukendt bopæl i folkeregisteret. Hvis kontrollen giver anledning til mistanke, indkaldes til samtale, hvor borgerne skal dokumentere deres personlige, sociale og økonomiske forhold.

2. Udlandsophold af længere varighed
Et styrket samarbejde med lufthavnene skal skærpe kontrollen med ydelsesmodtagere, der uden accept rejser udenlands. Det kræver forudgående accept fra kommunen, hvis man tager længerevarende ophold i udlandet, mens man er på kontanthjælp eller anden, midlertidig ydelse, da man i så fald ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kontrolenheden havde i 2015 ca. 75 sager om udrejse uden accept.

Beskæftigelsesforvaltningen modtager oplysninger direkte fra Billund Lufthavn, hvis SKAT træffer borgere, der modtager offentlig forsørgelse fra Aarhus Kommune i forbindelse med deres rutinemæssige kontroller. Oplysninger fra Kastrup Lufthavn videreformidles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Sammen med andre kommuner arbejder Beskæftigelsesforvaltningen på at få udvidet samarbejdskredsen til at omfatte Aalborg Lufthavn og Tirstrup Lufthavn.

I forhold til førtidspensionister og folkepensionister gennemføres flere kontroller i samarbejde med Udbetaling Danmark.
Det er Udbetaling Danmark, som udbetaler ydelsen, og derfor skal føre kontrollen. Førtidspensionister og folkepensionister må som udgangspunkt opholde sig i udlandet i op til seks måneder, hvis de har bopæl i Danmark.

3. Virksomhedskontroller
Beskæftigelsesforvaltningen vil gennemføre flere virksomhedskontroller på eget initiativ og i samarbejde med SKAT. Der vil både være tale om enkeltstående kontroller på konkret mistanke samt kontroller rettet mod brancher, hvor der erfaringsmæssigt kan ske snyd med offentlige midler. Det vil fx være restaurationsbranchen, frisører, tatovører, neglesaloner, spillehaller mv.

Kontrollerne vil have fokus på sort arbejde og uoplyst indtægt.

Kontrollen kan indebære en gennemgang af registerdata, ansættelsesaftaler, vagtplaner og aftalebøger med videre samt interview af tilstedeværende ansatte ved uanmeldte besøg. I særlige situationer anvendes logbøger, der oplægger virksomhedsejerne at føre en daglig, nøje oversigt over vagtplaner samt hvilke ansatte, der arbejder i virksomheden.
Logbøger kombineres med en tæt opfølgning i form af kontrollerende besøg i virksomheden.
30. marts 2016

4. Formuekontrol
Der gennemføres en indtægts- og formuekontrol af en række sager for at undersøge, om disse borgere i samme periode har haft indtægter eller formue, som kolliderer med de modtagne offentlige ydelser.

Sagerne udvælges på baggrund af indikatorer fra e-indkomst, såsom indtægt, formue, renteindtægter og beløb, som er overført til udlandet eller tredje part. Formue kan både udgøre rede penge, fast ejendom og løsøre, fx biler. Også virksomhedskontrollerne og lufthavnskontrollerne vil kunne bidrage med sager, hvor der er mistanke om formuer eller overførsler. Det vil ske i et tæt samarbejde med Østjyllands Politi.

Kontrolmetoden er sammenlignelig med den såkaldte ”rocker-model”, der er målrettet rockermiljøerne.

5.Førtidspensionsområdet
Over en tre måneders periode udvælges en række førtidspensionssager med henblik på en faglig vurdering af kvaliteten i tilkendelserne.

Der udvælges sager, hvor tilkendelsen er sket både før og efter førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. Med førtidspensionsreformen blev rehabiliteringsteamet indført, hvor der sker en grundig, tværfaglig vurdering af pensionssagerne.

Udvælgelsen af sagerne vil ske på baggrund af samkørsel af registre og i samarbejde med Udbetaling Danmark. Oplysninger om mulige sager kan ligeledes komme fra virksomhedskontroller, hvor der er truffet ansatte, som samtidig modtager førtidspension.

Kontrollerne vil desuden fokusere på muligheden for at stille en pension i bero eller frakende en pension. Førtidspension kan frakendes, hvis det kan bevises, at arbejdsevnen er væsentlig forbedret, at der er fremkommet væsentlige, nye oplysninger om helbred eller om, at borgeren muligvis har snydt sig til en tilkendelse.
.

http://www.denoffentlige.dk/socialt-...uner-indsatsen
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat