Hej Nanna
Så lidt fra mig
1) Kvinde, 35
Tilkendt pension 3 dage før jeg blev 34.
Fibromyalgi i svær grad, følger efter discusprolaps op. '95, Slidgigt i hele ryggen.
2) Efter arbejdsprøvninger der forværrede min sygdom, var det en STOR lettelse, da jeg endelig blev "fritaget" for yderligere pres. Mange mente jeg ville få det bedre efter tilkendelsen, men nej det er forværret. Jeg kan dog nu tilrettelægge min dag, så jeg tager hensyn til min sygdom og begrænsninger. Kommunens arbejdsprøvninger som forværrede min sygdom, har gjort, at jeg i dag ikke selv kan passe mit hus, men der er ingen hjælp at få, da jeg er gift med en rask mand
3) Jeg er ikke blevet mere isoleret, men jeg vælger med omhu, hvad jeg deltager i, da det altid koster bagefter.
Jeg har da den fordel, at jeg er blevet medlem på denne fantastiske side (og andre), det gør at jeg undgår isolation, de dage hvor jeg ikke kan komme ud af huset.
Jeg har altid haft arbejde, og det var da skønt, tjene penge bidrage til husets indkomst, føle sig ligeværdig med sin partner med hensyn til økonomien, det er så lidt meget træels at man skal nedvurderes på pensionsområdet når man er gift.
4) Nu er jeg så HELDIG at jeg blev tilkendt varig pension fra dag et. Og hold da op en ro det gav. Jeg vil mene at hvis man blev tilkendt pension med genvurdering eller midlertidig, jamen så ville man ikke få denne ro som kan være altafgørende, for om man kunne blive bedre.
5) JA, der er for meget fokus på arbejdstilknytning, kig dog på mennesket og sygdommens art, forstå at det ikke kun er den syge der er i fare, men også familiens overlevelse, det er et stort pres at være syg i systemet.
Er der noget du vil have uddybet, må du gerne kontakte mig via pm.
Stoktoft