|
Tak jjsonn jeg håber også jeg finder et lille job. Jeg må indrømme, at jeg ikke er stolt af min genoptaget identitet som førtidspensionist. Jeg ville meget hellere kunne forsørge mig selv helt og være helt fri af systemet. Jeg blev bare mere og mere slidt af arbejdet, og jeg kunne heller ikke klare presset som arbejdsløs her til sidst, mens min pension var sat på pause. Og dagpengeuret tikkede jo den forkerte vej,og det gjorde mig yderligere presset. Jeg har virkelig forsøgt gennem nogle år at være selvforsørgende, men for nylig blev jeg nødt til at trække pensionskortet igen. Og der har vi på gl. ordning jo et fantastisk sikkerhedsnet, som man kunne unde alle på pension at have.
Nu ved man jo aldrig hvad folk har med i bagagen som de ikke taler om, men det er da pudsigt at hende på skolen skal forsvare sin status så meget. Jeg har også oplevet at blive trikket på nogle arbejdspladser, men det har været af sådan nogle dødenergiske kolleger. Sådan nogle der er hurtige på aftrækkeren og virker meget dominerende. Det hjalp på det, da jeg fandt ud af, at jeg selv havde noget af det samme. Det kom bare til udtryk som store forventninger til min egen indsats og derved også andres. Det er enormt belastende for andre og en selv! Min pointe er: at nogen gange - ikke altid - så kan det være noget i os selv vi bliver spejlet på. Men selvfølgelig kan vedkommende også bare være skide irriterende. ;-)
|