|
Det er nu 7 år siden, at jeg fik gigt.
Der er mange gode råd i denne tråd, til hvad man kan gøre for at acceptere sit nye jeg.
Jeg har fundet ud af daglige øvelser, gåture og fysik pilates hjælper mig til at gøre smerterne til at holde ud og humøret oppe.
Jeg er stadig glad for mit lille fleksjob på 2,5 timer ugentligt og jeg værdsætter at have tid til mine børn.
Selvom jeg har en partner, som er et glad og positivt menneske, er det alligevel vigtigt for mig at være på arbejdsmarkedet.
Da jeg var ledig fleksjobber i 2 år, lavede jeg frivilligt arbejde. Det gav mig rigtig meget glæde.
Så vejen til hvor jeg er nu, skyldes dels de mennesker, som jeg har mødt på min vej fx ved smertecenteret, fys, andre frivillige og nuværende kolleger.
Ja og så min egen vilje til at få det bedste ud af.
Jeg har dog også mødt folk som har drænet mig for energi med deres negative indstilling til systemet og deres sygdomsfiksering.
Dem er jeg så gået i en stor bue udenom.
Jeg tror også at jeg er blevet mere rummelig som person.
Jeg tror næsten, at jeg er nået dertil, at selvom jeg fik tilbudt et job indenfor mit gamle fag.
Ja, så vil jeg takke pænt nej tak.
Jeg får så meget livsglæde af de små børn på mit nuværende job og det kan jeg mærke, at jeg har brug for.
|