|
Gæst
|
RE: Foghs pode vil ha amerikanske tilstande he..he..he...
Citat:
Andreas Lindqvist skrev:
I en ny bog går statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) søn i den stik modsatte grøft af for eksempel dokumentaristen Michael Moores sønderlemmende kritik af det amerikanske sundhedsvæsen.
»Set i lyset af de store demografiske ændringer, som Europa står over for, burde europæiske beslutningstagere i højere grad lade sig inspirere af det markedsbaserede sundhedssystem i USA i stedet for at advare om 'amerikanske tilstande' på sundhedsområdet«, lyder Henrik Fogh Rasmussens anbefaling, ifølge den borgerlige netavis *********.
|
Citat:
TV2/Nyheder skriver:
Den Oscar-belønnede instruktørs nye film viser eksempler fra sundhedssektorerne i lande som Storbritannien, Frankrig og Canada, og instruktøren anbefaler, at USA tager det bedste elementer fra andre landes sundhedsvæsener til sig.
Han spørger i "Sicko", hvorfor 50 millioner amerikanere, heraf ni milioner børn, lever uden sygeforsikring, mens andre talløse millioner bliver drevet ud i fattigdom, hvis de bliver syge, selv om de er forsikrede.
Atter andre dør, fordi forsikringsselskaberne afslår livreddende behandlinger.
"Men vi får ingen reelle forandringer i USA, før befolkningen letter røven fra biografsæderne og gør noget ved tingene", sagde Moore.
Læs mere...
|
Citat:
Dagbladet Information skriver:
Instruktøren Michael Moore, der i 2004 vandt Den Gyldne Palme for den kontroversielle Fahrenheit 9/11, kalder selv sine film for parts-indlæg i en debat, og han er nu i Cannes med den længe ventede Sicko, der tager det amerikanske sundhedsvæsen under alt andet end kærlig behandling.
Oprørende
Filmen er en af Moores bedste, både morsom og (op)rørende - den fik stort bifald af pressen både under og efter den første visning - og tegner ligesom hans tidligere film, Roger & Me (1989), Bowling for Columbine (2002) og Fahrenheit 9/11, et satirisk og i bund og grund deprimerende portræt af et samfund, det amerikanske, der svigter sine idealer og sine medborgere.
I Sicko møder vi en række mennesker, som ikke er omfattet af den privatiserede, brugerbetalte amerikanske sygeforsikring, fordi de simpelthen ikke har råd til det, og vi møder endnu flere mennesker, som har råd, men som ikke kan få udbetalt forsikringspenge, da ulykken indtræffer, fordi forsikringsselskaberne af forskellige grunde nægter at godkende deres krav.
En mand, der får to fingre skåret af, tvinges således til at vælge, hvilken han helst vil have syet på igen. Han har ikke råd til begge.
Systemet er bestemt ikke indrettet til borgernes bedste, men gør i stedet folkene bag forsikringsselskaberne rige. Moore begynder med mennesker, der er kommet i klemme, og senere løfter han sagen op på et mere principielt og internationalt niveau. For det viser sig, finder en forbavset Moore ud af, at man hverken i Canada, Frankrig eller England betaler for at gå til lægen eller komme på hos-pitalet.
Som en anden mistænksom forkæmper for the american way rejser instruktøren rundt til de forskellige lande, taler med de indfødte og amerikanere bosat dér og opdager, at det i hele den vestlige verden kun er USA, der ikke har en offentlig, gratis sundhedssektor. 'Socialized medicine', som man kalder den slags i USA, er ikke noget, hverken republikanere eller højreorienterede demokrater bryder sig om, fordi det lugter af kommunisme, og i nogle afslørende tv-klip viser Moore, hvordan blandt andet George Bush den første næsten lyder som den kommunistforskrækkede senator McCarthy, når han taler om socialized medicine.
Sygt system
Sicko er en vellykket og vigtig film - til sidst går Moore for langt, men det gør han jo altid - og i modsætning til Fahrenheit 9/11, der, vil nogle mene, prædikede for de omvendte, vil filmen sikkert åbne mange menige amerikaneres øjne for mekanismerne bag det forkvaklede system, de døjer med.
Det vil betyde forhøjede skatter at lave et velfungerende, offentligt sundhedssystem i USA, men det kommer Moore ikke ind på i Sicko, hvilket nok skal få hans modstandere i offensiven. Alligevel er der forbavsende lidt at kritisere i den overmåde sympatiske film, der også fik en af mine amerikanske kolleger til både at grine og græde, selv om han mente, at instruktøren indimellem slap for nemt om ved nogle ting.
Moore er en formidabel filmmager og manipulator, og han er ikke bange for at gå til yderligheder for at slå sine pointer fast. Mod slutningen af filmen sejler han f.eks. en flok tidligere, syge 9/11-redningsarbejdere, der ikke er berettiget til lægehjælp i USA, til den amerikanske flådebase Guantánamo på Cuba, som er det eneste sted på amerikansk jord, hvor alle kan komme gratis til lægen.
"Vi vil bare have den samme behandling som Al Queda, som de onde," siger Moore i en megafon, da han og redningsarbejderne ligger og venter i en båd uden for Guantánamo-bugten. Det er en sirene, der svarer, og Moore og co. sejler væk i en fart. I stedet bliver redningsarbejderne indlagt på et cubansk hospital, hvor de får al den hjælp, de har brug for, gratis. Budskabet er tydeligt: Selv en af USA's værste fjender, Fidel Castro, har fat i noget af det rigtige og hjælper gerne amerikanske statsborgere i nød. Det vil il commandante sikkert takke Moore for at påpege.
Link til hele artiklen...
|
Citat:
Ekstra Bladet skriver:
Moore dokumenterer det pilrådne sundhedssystem i USA, der er baseret på private forsikringer, som kun de rigeste har råd til at have. Mere end 50 millioner amerikanere har ingen lægeforsikring og er derfor rent ud sagt på skideren eller direkte i livsfare, hvis de bliver alvorligt syge.
Læs mere...
|
Citat:
Berlingske Tidende skriver:
Hans seneste dokumentarfilm »Sicko« har amerikansk premiere i næste måned, men allerede inden biografgængerne i USA har set den, har han herovre sat dagsordenen. Sundhedsindustrien betragter filmen, som beboerne i Florida betragter en orkan, der bevæger sig over Atlanten og kommer tættere og tættere på, og de forsøger at positionere sig. Politikerne og analytikere fra tænketankene taler febrilske for og imod en film, som de ikke har set, og kommentatorerne begynder at skrive kommentarer om den amerikanske sundhedskrise.
Sundhedsøkonomen Uwe Reinhardt mener, at filmen kan blive den faktor, som gør en sundhedsreform til punkt ét på dagsordenen.
»Vi er på nippet til et populistisk opgør med systemet. Det amerikanske folk har fået nok,« siger han til New York Times. Reinhardt mener ikke, at filmen nødvendigvis har ret eller får rigtigt fat i kendsgerningerne, men det er for såvidt underordnet. Den katalyserer en simrende utilfredshed, og den gør det godt, siger han.
Rose Ann DeMoro, de amerikanske sygeplejerskers formand, håber, at filmen vil føre til en revolte.
De nødstedte patienter, »som vi ser i filmen, faldt ikke gennem sprækkerne. De blev smidt over bord,« siger hun i en pressemeddelese.
Filmen udpeger den egent*lige skurk, »en profithungrende forsikringsindustri, hvis største bedrift er at købe Kongressen og dermed forhindre en reel reform.«
Vidneudsagnet fra lægen
DeMoro nævner et eksempel fra filmen - et vidneudsagn fra doktor Linda Peeno, som arbejdede for en af de store sygeforsikringer. Hendes job var at spare koncernen for så mange penge som muligt, og i et tilfælde nægtede hun »en syg mand en nødvendig operation«, en hjertetransplantation. Hendes nej betød, at koncernen sparede en halv mio. dollar, men patienten døde.
Læs mere...
|
Citat:
MetroXpress skriver:
EN VIRKELIG GYSER
‘Sicko’ blev modtaget med bragende bifald, da filmen havde premiere på filmfestivalen i Cannes. Siden er fulgt en håndfuld meget pæne anmeldelser til Moores nye filmkamp mod dårligdommene i det amerikanske samfund.
»Filmen er en underholdende og gribende dissekering af den amerikanske sundhedsindustri, som dokumenterer, hvordan den gavner de få på bekostning af de mange. Via Moores altid personlige fortællestil sætter han liv i et meget deprimerende emne,« lyder vurderingen fra det anerkendte filmmagasin Varietys anmelder.
Også anmelderen hos Fox News er mere end tilfreds med Moores seneste film.
»Michael Moores glimrende nye dokumentarfilm beskæftiger sig med svigtene i det amerikanske sundhedssystem. Men denne gang lader Moore sagerne tale for sig selv og viser en ny modenhed. ‘Sicko’ virker, fordi der ikke er nogen konfrontationer.«
Læs mere...
|
Citat:
Dagens Medicin skriver:
Dokumentarfilm for lægmand og læge
Michael Moore træder som person et skridt tilbage i sin nye provokerende dokumentarfilm om det amerikanske sundhedsvæsen. Og det klæder ham. Filmen dokumenterer de gængse europæiske fordomme om svaghederne ved et sundhedssystem baseret på forsikringer. Vi så filmen i Cannes
Af Jacob Wendt Jensen
24-05-07:
CANNES (Dagens Medicin) – Rygterne om Michael Moores problemer med at få skovlen under det amerikanske sundhedsvæsen har været stærkt overdrevne. Hans nye film har godt nok været mere end to år undervejs, men nu er den her endelig – og den sætter en tyk streg under den påstand, at det amerikanske sundhedssystem er sygt.
I USA er det som bekendt ikke en menneskeret at blive behandlet på sygehuset. Det kræver som oftest en forsikring for at få chancen for at blive behandlet, og den chance er lidt af en lotteribillet ifølge Michael Moore. Rundt regnet 50 mio. af 300 mio. nordamerikanere har slet ingen sygeforsikring og de er helt uomtvisteligt ilde stedt hvis sygdom indfinder sig. Moore mener også, at de 250 mio. Amerikanere, som har en sygeforsikring hos et af de store private forsikringsselskaber, risikerer at løbe ind i problemer med at blive behandlet.
Forsikringsselskaber har nemlig ansat læger til at finde fejl i tilmeldingsskemaer og spor efter gamle sygdomme, der kan ophæve de forsikredes ret til sygehusbetaling. Moore beviser, at jo flere penge de ansatte sparer for forsikringsselskaberne, jo mere bonus får de. I biografmørket spørger man sig selv, hvordan det er at være læge i frontlinjen i sådan et koldt system?
Fattige syge køres væk i taxa
Samtidig dokumenterer Moore, at det er almindelig praksis for sygehuse at give de hjemløse, fattige og sindsforvirrede penge til en taxi til nærmeste fattiggård frem for at behandle dem nødtørftigt på sygehusene. Der er gruopvækkende scener fra et hjerteløst samfund i ‘Sicko’ og der er mange beviser på, at sygeforsikringerne er fyldt med huller.
Er det for eksempel rimeligt, at man nægtes behandling, fordi man i sin tid har sat et forkert kryds i en rubrik på ansøgningsskemaet eller fordi man har haft harmløst udslæt? Michael Moores film er baseret på titusindvis af sygehistorier, som han han har efterlyst ved et opslag på internettet.
Som modvægt til USA rejser Michael Moore til Storbritannien og Frankrig for at vise, at i de fleste andre steder i verden bliver vi forsøgt gjort raske med hjælp af skattepengene. Instruktøren var også i Norge for at indspille scener, men de er ikke med i den endelige udgave af filmen. I sidste del af Sicko sætter satiren for alvor ind, for Moore tager til Guantanamo-basen med et dusin syge amerikanere, som har deltaget i oprydningen efter bombningen af World Trade Center og som efterfølgende blev nægtet behandling betalt af forsikringsselskaberne. Han har nemlig hørt, at selv verdens skrappeste terrorister får en ypperlig sygehusbehandling.
Moore når dog ikke ind til selve fængslet, men strander i Cuba, hvor de syge bliver hjulpet til at få det bedre. I et socialistisk samfund af den slags, som amerikanerne ellers med særdeles jævne mellemrum advares imod. I Sicko fortælles nemlig også historien om, hvordan præsident Nixon i sin tid fandt på systemet med forsikring mod sygdom, fordi han var kommunistforskrækket.
Citeret efter google-cache. Direkte link er defekt.
|
Citat:
Urban skriver:
Opråb til politikerne
‘SiCKO’ er lanceret som en komedie og er da også til tider absurd morsom, men ser man på de ting, Moore får frem i lyset, er der snarere tale om en gyser af rang. Forestil dig at få en regning for ambulancekørsel efter et biluheld, hvor du var bevidstløs – fordi forsikringen ikke dækker, medmindre du har skrevet under, før speederen trykkes i bund. Eller at du har fået savet to fingre over og nu får valget mellem at redde ringefingeren for 12.000 dollars eller langefingeren for 60.000 dollars. Og det er endda kun to af de allermildeste eksempler.
Ingen penge til private
Michael Moore benyttede chancen på pressemødet til at efterlyse tiltag til en offentlig sundhedsplan hos bare en af de amerikanske præsidentkandidater, der i øjeblikket slås om det amerikanske folks gunst.
»Det er ikke nok, at kandidaterne siger, at de støtter sundhedssystemet. Selvfølgelig gør de det – det er den vej, vinden blæser i USA. Men det, de alle sammen vil, er at skabe et system, der putter vores skattekroner i hænderne på de private selskaber, så de får kontrollen. Og det må ikke ske. Vi har brug for kandidater, der taler for, at profitten skal fjernes fra sundhedssystemet. Det at tjene penge har ikke noget at gøre med at tage beslutningen om at hjælpe folk eller ej,« siger Michael Moore, hvis film viser, hvordan de store selskaber, der står for sundhedsforsikringerne, gør alt, hvad der er i deres magt for ikke at udbetale forsikring til deres syge kunder – fordi de er lovmæssigt forpligtet til at tjene penge til deres aktiehavere.
»Det siger loven, og cheferne kan få store problemer, hvis de overtræder loven. Så de maksimerer indtjeningen ved at give så lidt pleje til deres klienter som overhovedet muligt. Det er dybt amoralsk. Og det burde ikke kunne lade sig gøre i vores samfund,« siger Michael Moore.
Læs mere...
|
Det jævne amerikanske folk har Michael Moore til at tale deres sag.... Vi har ....juhuuu.... Anders og Henrik Fogh Rasmussen 
|