Emner: Sygdom
Se enkelt indlæg
Gammel 11-05-2018, 10:12   #7
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Jeg kan ikke af dit indlæg se, om du er i arb.prøvning/praktik ell.l.

Men næsten uanset hvad kommunen sender dig ud i, så bør din tilgang være, at du vil gøre hvad du kan for at få det til, at fungere. Men selvfølgelig ikke på bekostning af dit helbred.

Og hvis du (bare et eksempel) er i praktik/arb.prøvning og det er aftalt, at du skal være der 4 timer, 3 gange om ugen, men allerede inden du skal ud af døren har du det rigtig skidt, så bør du møde op til den aftalte tid, så vidt du på nogen måde er i stand til det.

Mød op som planlagt, også selvom det kun er for at fortælle, at du har det rigtig skidt og er nødt til, at gå hjem igen.

Hvis du ringer hjemmefra og sygemelder dig (i stedet for at møde op), så kan reelt ikke vide, om du pjækker og holder fest med veninderne.

Det er ikke nok, at du fortæller, at du har det skidt, de skal se det.

Det er ikke i orden, at din konsulent ikke er til, at få fat i.

I min allersidste afprøvning var jeg tilknyttet en konsulent, og inden jeg startede i praktikken spurgte jeg ham, hvad jeg skulle gøre hvis jeg en dag ikke kunne klare de aftalte timer. Svaret var, at så skulle jeg sige det til min kontaktperson på arb.pladsen, og derefter skulle jeg ringe til konsulenten.

Ret kort inde i min praktik blev det sådan, at de 3 dage om ugen jeg skulle møde, da sagde jeg fra efter 2 timer, cyklede hjem og ringede til konsulenten. Så jeg var i meget tæt dialog med min konsulent.

Derudover vil jeg anbefale, at du skriver en udførlig dagbog, og sender kopi af den hver uge til både sagsbehandler og konsulent.
Så kan de ikke senere påstå, at have været uvidende.

Du kan se eks. på dagbog her:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Formålet med en praktik/arb.prøvning er, at vurdere din arbejdsevne, og det kan de ikke hvis du ikke er der (er sygemeldt), så mød op hver dag, og gør det du kan. Du skal ikke tænke så meget på hvor mange timer det er aftalt, at du skal være der, for hvis der er aftalt 4 timer og du ikke kan klare mere efter 2 timer, så er det sådan det er.

Det største problem kan være, at sige fra når man ikke kan mere, for man kommer nemt til, at føle sig som et pjok. Og der er også en god chance for, at der står en eller anden båtnakke og skuler når du går "i utide" (tro mig, jeg har prøvet det), men det skal du sætte dig ud over, for det er dit liv, og din fremtid det handler om.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat