Emner: Sygdom
Se enkelt indlæg
Gammel 10-05-2018, 15:40   #5
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Naturligvis er det ikke korrekt at du ikke må melde dig syg, folk på ressourceforløb er jo netop ofte på ressourceforløb fordi de har en kronisk sygdom.

Problemet er jo bare at hvis du ringer ind og melder dig syg så er det at man ikke kan vurdere din arbejdsevne og så går det galt.
Desuden kan kommunen vurdere at du ikke er samarbejdsvillig.

Kloge hoveder som skrev her på siden da jeg begyndte at læse med skrev altid, at når man er i arbejdsprøvning, så skal man ALTID møde op, hver eneste dag hvis det på nogen måde er muligt.
Når man så ankommer til arbejdsstedet så skal man forsøge at være der i den tid det er muligt og så melde sig syg og gå hjem.
Hvis man ikke kan klare andet så må man slæbe sig på arbejde og melde sig syg med det samme og gå hjem igen.

Hvis man gør det på den måde så kan chefen som man melder sig syg til så hvor syg man ser ud og du viser din gode vilje til at blive afklaret.

En anden ting er, laver du dagbog over praktikken??

Det er en af de ting jeg også har hørt prædiket her på siden helt fra starten, hvis man skriver dagbog som afleveres til henholdsvis den private aktør og hos sagsbehandleren i kommunen så kan du beskrive hvordan du har det før, under og efter arbejdet.

På den måde vil de få en indsigt i din hverdag på en hel anden måde, altså hvis du er modig nok til at være helt ærlig og åbne så meget op at de får indsigt i hvordan arbejdsprøvningen påvirker dig.

Med hensyn til kontanthjælp, så skal du endeligt ikke selv søge kontanthjælp og søge over på den ydelse, der vil du med garanti også blive jaget rundt i mannegen og derudover vil du så blive ramt af 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet.

Der er for nogen tid siden faldet en principafgørelse som siger at kommuner ikke må flytte borgere fra ressourceforløb til kontanthjælp uden at borgeren er blevet rask, altså undtaget hvis man selv siger nej til ressourceforløb og jeg formoder at hvis man er usamarbejdsvillig så kan det også ske.
Men hvis de kan lokke dig til selv at gøre det så er det jo en beslutning du selv har taget og de kan jo ikke gøre for at du selv foretrækker det.

Det lyder for mig som om du kommunikerer meget mundligt med den, jeg vil foreslå dig at optage samtaler og medbringe bisidder.
Desuden vil jeg foreslå dig at du anmoder om at få det på skrift hver gang de kommer med trusler og postulater om diverse ting og sager, så som at du ikke som alle andre må melde dig syg når du er syg, samt anmode om at få svar på hvor præcist i loven det står, og anmode om et link til pågældende lovtekst.

Kommunen har ikke ret til at udsætte dig for noget som gør dig mere syg end du er og derfor bliver du nødt til at forsøge at tage til genmæle over for dem.

Lige fra jeg begyndte at læse med her på siden at i nogle jobcentre er de fulde af løgn og da de ikke ynder at skrive deres løgne på skrift så trækker de ofte i land når de pludselig skal begynde at skrive det.

Hvis man til et møde får en sådan besked så kan man vælge enten at bede dem om efterfølgende at give det på skrift at reglerne er sådan eller du kan bagefter gå hjem skrive et referat og anmode om en bekræftelse på at det var det der var blevet sagt på mødet, de fleste vil nok være kloge nok til at afstå fra at give det på skrift, enten vil de nok ignorere dig og undlade at svare eller de vil nægte at det var det de sagde.

Du bliver nødt til at begynde at tage sagen i egen hånd, begynde at søge aktindsigt for at finde ud af hvad der står om dig i sagen.
Begynde at aflevere informationer på skrift og anmode om at få det lagt ind i din sag for at opbygge den.
I dette indgår også kommunens jagt på dig og krav om at du skal yde over evne, du skal forsøge at få det til at fremgå af din sag.
Hvis det ikke er muligt at få på skrift så skal du til gengæld have lydoptagelser som beviser din påstand som du kan sende til Ankestyrelsen hvis det ender der.
Du kan også klage til jobcenterchefen over hvordan du bliver presset til at yde over evne, dette vil også kunne fremgå af din sag efterfølgende.

Hvis de så efterfølgende forsøger at tvinge dig på kontanthjælp og du klager og din sag ender hos Ankestyrelsen så kan du bevise at det ikke er dig der ikke er samarbejdsvillig men dem som forsøger at presse dig til noget du ikke kan.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at have lægen med på sidelinjen og få hjælp fra denne til at sige fra, eventuelt med en lægeerklæring hvis det bliver nødvendigt.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat