Se enkelt indlæg
Gammel 23-03-2018, 17:14   #142
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed "Bevægelsesrøngten"

Vi husker denne kamp og afslag:

https://www.tv2nord.dk/artikel/kirop...oentgenapparat

Sundhedsstyrelsen sendte for et halvt år siden et påbud og et krav til Erling Pedersen-Bach om at fremvise dokumentation for, at apparatet hjælper patienterne.

Se video.

Ny afgørelse:

http://www.specialklinikkenrebild.dk...Content=297920

Godkendelse af DMX på Specialklinikken Rebild:

Endelig er lyset igen tændt for tusinder af Whiplash patienter i Norden!

Det er med stor tilfredshed og glæde, at vi fra Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget deres skriftlige meddelelse, om at Styrelsen ikke finder grundlag for, at give påbud om at vi ophører med brugen af DMX undersøgelser (fluoroskopiske røntgenundersøgelse) på Specialklinikken Rebild. Vi må således fortsætte med vores vigtige arbejde med undersøgelse og behandling af nakkeproblemer, som kræver fluoroskopisk røntgenundersøgelse for at kunne diagnosticere helt præcist, hvad der er sket under et Whiplash eller andet nakkeuheld.

Det var kriteriet for os, at vi fik det absolut bedste udstyr til vores arbejde, der fandtes på markedet, at det var godkendt til brug i Danmark og at apparatet, til sikkerhed for patienterne, gav minimal bestråling af under optagelserne. Samtidig ville vi sikre, at vi fik de skarpeste og bedste billeder til vores diagnosearbejde. Disse kriterier kunne opfyldes med det apparat vi erhvervede, nemlig et Philips Veradius Unity som er et af de bedste fluoroskoper, der findes på markedet. Vi vidste, at et af de store hospitaler i landet også har købt samme model, så det burde sikre, at vi ikke tog fejl hvad angår sikkerhed og kvalitet. Philips og vores fysiker anmeldte udstyret for et års tid siden til registrering hos strålemyndighederne i henhold til reglerne. Alle regler er således overholdt.

Fluoroskopi er velkendt på hospitaler verden over, hvor det bruges hver dag under kirurgisk arbejde, så kirurger kan se de strukturer, de arbejder med. Mange procedurer indenfor kardiologi, urologi, neurologi og ortopædi vil ikke kunne udføres uden de fluoroskopiske levende film. Man har blot ikke brugt det til at undersøge bevægeligheden af nakkehvirvelsøjlen efter traumer som f.eks. Whiplash. For vores arbejde på Specialklinikken, kan vi kun diagnosticere disse skader ved brug af DMX, som står for Digital Motion X-Ray som er det samme som video fluoroskopi.

Som kiropraktor under sundhedsmyndighedernes regler og krav i Danmark, skal en kiropraktor have billeder fra en røntgenundersøgelse af patienterne til rådighed, inden en behandling indledes. Jeg har som autoriseret kiropraktor opfyldt dette krav, forud for behandlinger blev indledt. At indføre brug af DMX var meget vigtigt for mig, så jeg kunne sikre den bedste dynamiske diagnose som baggrund for behandlingen.

Der har desværre været nogen forvirring omkring brugen af DMX røntgenoptagelser fra en myndighed, og en deraf følgende forfærdelig disruption af patienternes mulighed for at blive diagnosticeret for deres nakkeskader. Jeg skal undlade at give mit bud på hvad der foregik, men her blot give udtryk for, at jeg er enormt glad for, Styrelsen for Patientsikkerhed har forstået vores arbejde, så vi nu kan fortsætte som før, til alles gavn.

På Sundhedsmyndighedernes anmodning, har vi udfærdiget en samtykkeerklæring, som vore patienter skal underskrive, for at kunne blive undersøgt på Specialklinikken med DMX, hvilken godtgør overfor patienterne, at myndighederne for nærværende anser DMX undersøgelser for eksperimentale, da der ikke er lavet forskning på dette område i Danmark.

Vi ønsker forskning på Dansk grund. Derfor har jeg sammen med andre forskere, indledt et forskningsprojekt omkring brugen af DMX til undersøgelser og diagnose af nakketraumer, for også at validere brugen af DMX i Danmark, som i udlandet. Projektet er sat i søen, og der forventes meget interessante og positive resultater af dette arbejde i årene fremover til gavn for alle nakke skadede patienter.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat