Se enkelt indlæg
Gammel 13-03-2017, 00:02   #2
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Jeg har netop de samme diagnoser som du (dog også tilbagevendende depression pga de to diagnoser).

Jeg har selv udsigt til fleksjob. Hvis du har mulighed for at blive visiteret til fleksjob, synes jeg du skal sige ja. Især hvis du allerede står med mulighed for et arbejde.

Se det sådan her:
Du får mulighed for at arbejde de timer du kan, og hensyn til dine skånebehov. Og du får en bedre økonomi end ressourceforløbsydelse.
Husk at du ikke er låst til det timetal for evigt. Hvis du nu efter nogen måneder føler, at nu kan du godt klare 14 timer om ugen, har du jo mulighed for at gå op på 14 timer. Det er ikke en stor økonomisk gevinst, men det giver dig muligheden for at gå stille og roligt op i tid, i det tempo du har brug for

Det vigtigste jeg har lært mig selv er, at lytte til min krop, og passe på mig selv.
Hvis jeg presser mig selv for meget går jeg psykisk ned, så evt optrapning af timer og den slags, sker med meget små skridt.
Jeg er pt i en arbejdsprøvning hvor jeg netop har mulighed for at tage det i mit eget tempo, og det har hjulpet mig gevaldigt.

Jeg kan have læst/tolket forkert, men det ser ud som om du ser fleksjob som noget negativt. Se det i stedet som en mulighed for at passe på dig selv, så du får den ro og tid du har brug for
Du går jo også ved en psykolog, og vedkommende kan give dig nogen redskaber, der kan gøre at du bliver bedre til at håndtere og tackle dine problematikker med tiden. Der er sikkert mange af de redskaber, man skal træne sig selv i at bruge (f.eks. vende katastrofetanker til konstruktive tanker), og det er der jo rig mulighed for i et fleksjob

Så jeg synes bestemt du skal undersøge med din sagsbehandler, om du er i målgruppen for fleksjob.
Vil dog lige sige på forhånd, at din sagsbehandler muligvis siger at du ikke er, fordi du ikke er færdigbehandlet. Men hvis din psykolog (og evt psykiater) kan dokumentere at din funktionsevne er varigt nedsat, bør det hjælpe en del på det.

(Jeg er 25 år, og har haft diagnoserne siden jeg var 21 år, så sig til hvis du har nogen spørgsmål ang det, som du tror jeg kan svare på )
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat