Se enkelt indlæg
Gammel 11-02-2011, 11:07   #3
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
Vigtig principafgørelse-


Fleksjob - kompetence - helhedsvurdering - erhvervsrettede foranstaltninger - sygedagpenge - ophør

(Principafgørelse 214-10 fra Ankestyrelsen om retssikkerhedsloven)

Resumé

Den helhedsvurdering, et jobcenter foretog i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, indeholdt en selvstændig afgørelse, der kunne påklages til Beskæftigelsesankenævnet.

Jobcenteret traf afgørelse om at stoppe en borgers sygedagpenge. Samtidig tog jobcenteret stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.

Borgerens retsstilling efter, at han ikke længere kunne få sygedagpenge, var afhængig af resultatet af jobcenterets helhedsvurdering. Der var derfor tale om en selvstændig afgørelse, som Beskæftigelsesankenævnet havde kompetence til at tage stilling til.1)

Afgørelse truffet af:

Ankestyrelsen
J.nr.:

2100259-09
Afgørelsesdato:

30-09-2010
Udsendelsesdato:

30-10-2010

Lovgivning, afgørelsen vedrører:
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010 - § 5 og § 7a

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt Jobcentrets vurdering om, at der ikke var grundlag for visitation til fleksjob samtidig med standsningen af sygedagpenge, indeholder en selvstændig afgørelse om fleksjob, som nævnet havde kompetence til at behandle.

Resultatet er

– Beskæftigelsesankenævnet skal behandle din klage over, at Jobcenter A ikke har fundet grundlag for at give dig tilbud om fleksjob samtidig med standsningen af sygedagpenge.


Vi hjemviser således sagen til Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY med henblik på at tage stilling til den helhedsvurdering, som Jobcenter A foretog, da udbetalingen af sygedagpenge ophørte.

Beskæftigelsesankenævnet vil kontakte dig.

Det betyder, at afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet ikke gælder.

Nævnet skal træffe ny afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at Beskæftigelsesankenævnet ikke havde hjemmel til at afvise at behandle klagen over, at Jobcentret ikke havde givet dig tilbud om fleksjob samtidig med, at det standsede udbetalingen af sygedagpenge.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at Beskæftigelsesankenævnet ikke må afvise at behandle klagen over, at Jobcentret ikke havde givet dig tilbud om fleksjob samtidig med, at det standsede udbetalingen af sygedagpenge.




Vi har lagt vægt på, at afgørelsen om standsning af sygedagpenge også omfatter en helhedsvurdering af, om der var grundlag for anden ydelse, herunder for tilbud om fleksjob. Det gælder, uanset at du ikke selv har søgt om ydelsen.



Vi har lagt vægt på, at afgørelsen også omfatter en helhedsvurdering af, om der var grundlag for anden ydelse, herunder for tilbud om fleksjob. Det gælder, uanset at du ikke selv har søgt om ydelsen.


Beskæftigelsesankenævnet skal derfor vurdere, om kommunens helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 7a er korrekt. Efter denne regel skal det vurderes, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet, herunder om der skal gives tilbud om revalidering, fleksjob eller eventuelt indstilles til påbegyndelse af sag om førtidspension.

ER kommunens helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 7a er korrekt


Beskæftigelsesankenævnet skal således tage stilling til, om der var grundlag for anden ydelse, herunder ret til fleksjob, uanset at Jobcentret ikke har truffet udtrykkelig afgørelse om afslag på andre ydelser. Det afhænger af den sygemeldtes ønsker og øvrige konkrete oplysninger i sagen, hvorvidt der ved standsningen af sygedagpenge er anledning til at træffe udtrykkelig afgørelse om retten til specifikke ydelser.

Efter ophøret af sygedagpenge er din retsstilling afhængig af resultatet af Jobcenterets helhedsvurdering. Derfor er resultatet af helhedsvurderingen en afgørelse, du kan klage over.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

– De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

– Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 22. juli 2009

– Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 18. august 2009 og efterfølgende uddybende breve

– Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Jobcenter A traf den 27. januar 2009 afgørelse om ophør af sygedagpenge. Jobcentret har vurderet, at ingen af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27 kunne anvendes. Jobcentret har samtidig foretaget en vurdering af, om der var behov for yderligere initiativer, herunder revalidering, fleksjob og sag om førtidspension og kom frem til, at der ikke var behov herfor.

Jobcentret vejledte dig om at søge kommunen om kontanthjælp, hvis du ikke kunne opnå tilstrækkelig arbejdsindtægt eller arbejdsløshedsdagpenge.

X Forbund har klaget over kommunens afgørelse. Forbundet mener, at du er berettiget til fleksjob.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 22. juli 2009 afgørelse om, at A Kommune havde ret til at standse dine sygedagpenge. Nævnet tilføjede til sin afgørelse om sygedagpengestop, at retssikkerhedslovens § 7a ikke indebærer, at kommunen alene af den grund skal træffe afgørelse om, hvorvidt du er berettiget til at blive visiteret til et fleksjob i forbindelse med dagpengeophøret. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om afslag på fleksjob efter retssikkerhedslovens § 7a. Nævnet henviste til, at betingelserne for at blive visiteret til et fleksjob er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Nævnet afviste derfor at forholde sig til, hvorvidt du er berettiget til et fleksjob på det foreliggende grundlag.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at klagen ikke vedrører ophøret af sygedagpenge. Der er klaget over, at A kommune ikke finder dig berettiget til et fleksjob på det tidspunkt, hvor sygedagpengene ophører.

Beskæftigelsesankenævnet har ved genvurdering bemærket, at det fastholder sin afvisning af spørgsmålet om fleksjob, fordi det er uvist, om du har søgt om et fleksjob, og at A Kommune ikke kan træffe afgørelse om afslag på fleksjob efter retssikkerhedslovens § 7a.

Officielle noter

1) Principafgørelserne P-17-99 og P-18-99 ophæves, da nærværende Principafgørelse træder i stedet for disse.

Sidst redigeret af østerbro; 11-02-2011 kl. 14:41. Årsag: understregning og fed
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat