Citat:
Oprindeligt indsendt af ayla
Hej
Er der nogen, der har været til en neuropsykologisk undersøgelse?
På grund af autoimmun sygdom og lavt stofskifte har jeg været sygemeldt i over et år nu.
Har været til reumatologisk , og psykiatrisk udredning. Psykiateren påpegede somatoform tilstand, funktionelle lidelse og personlighedsforstyrrelse (behøver jeg at fortælle, hvad jeg mene herom?!  ) Jeg har lige været i arbejdsprøvning, hvor jeg stoppede p.g.a. der var for lidt at lave.
I går var jeg til møde på kommunen - jeg skulle hurtigst muligt finde nyt sted for arbejdsprøvning. Sagsbehandleren (mit første møde med den 3.) ville i.h.t. psykiaterens forslag sende mig til neuropsykolog. Hvis jeg fravalgte dette ville det sandsynligvis betyde stop af sygedagpenge. Ellers var jeg sat til arbejdsprøvning indtil d. 30 juni.
I følge mit kendskab til neuropsykologiske undersøgelser, mener jeg bestemt kun det kan være til gavn for kommunen (til at bevise man har psykisk lidelse). Jeg mener, undersøgelsen bliver misbrugt i.h.t. hvad den oprindelig var tiltænkt som, nemlig udredning af somatiske sygdomme, f.eks. hjerneblødninger, traumer m.v. Mener at have læst, at der ikke er nogle forskningsmæssige beviser for, at denne undersøgelse kan påvise noget om folks psyke - eller i hvert fald ikke bruges til at diagnosticere psykiske lidelser hos folk!
Håber der er nogen, der er lidt klogere på dette  |
En neutropsykologisk undersøgelse er ikke rettet imod psykiske lidelser som sådan, men imod "lidelser" forsaget af centralnervesystemet samt hjerne dysfunktioner.
Man bruger en Neuropsykolog til at diagnosticere f.eks. ADHD, Tourette, Aspergers og andre medfødte dysfunktioner.
Det er muligt at de kan diagnosticere psykiske lidelser også så som depression, angst, skizofreni osv. men umiddelbart vil jeg tro, at hvis de vil sende dig til en neuropsykolog, så er det for at finde frem til om du lider af nogle dysfunktioner... sikkert ADHD eller lign. som er en af de mere hyppige diagnoser.
Så det er ikke ligefrem en neuropsykolog man skal til, hvis man har fysiske lidelser skulle jeg mene... spørg dem HVORFOR de mener du skal det? ... og sørg for at de begrunder det. Bare husk, at lytte til hvad de siger, for det er ikek altid man overhovedet VED hvis man rent faktisk "lider" af et syndrom... jeg fik selv Asperger diagnosen som 38 årig, og anede ikke jeg havde dette syndrom før. Det vigtigste er, at lytte, og undersøge sagen hvis man påduttes en diagnose som f.eks. ADHD eller Asperger for at finde ud af, om man KAN se sig selv i sådan en diagnose... den der kender en selv bedst er jo som sagt en selv. Jeg kunne godt se sammenhængen til Aspergers da jeg først gik på opdagelse i syndromet bag efter.
Og for god orden skyld, så er dysfunktioner som ADHD, Tourette eller Apergers IKKE en psykisk sygdom, og det er heller ikke en lidelse i sig selv. Lidelserne ved syndromerne kommer som regel af associerede psykiske sygdomme som netop angst, depression, stress osv. pga. af ens anderledeshed aldrig rigtigt er blevet accepteret i/af samfundet.. men syndromerne kan man leve ganske fint med, så længe vores anderledeshed bliver accepteret.
Ved godt det sidste ikke har relevans til dit indlæg, men fandt det bare vigtigt at pointere det
