[Tanja]

Det er kun få dage siden jeg blev førtidspensionist, før var jeg ledig
fleksjobber, og derfør i fleksjob, alle situationer har været svære,
hvis man er i fleksjob og møder folk kl. 13.30, så spørger de om
man har en fridag, er man ledig fleksjobber, vil folk høre hvordan
det går, og nu som førtidspensionist, kan det være svært at få
det fortalt, selvom jeg mener jeg er på den rette hylde.
Min mand skal lave mange ting i hjemmet, ting som jeg for
nogle år siden lavede, men han hænger ved efter mange
års ægteskab, og så har vi 2 dejlige børn, som det går rigtigt
godt for, jeg har dog fået nogen socialfobi, da jeg synes, det
er lettere at gå hurtigt forbi folk og lige hilse end at blive
udspurgt, når jeg går i butikker er jeg altid bange for at møde
nogen, som vil tale med mig, hvis de skulle spørge mig om
hvad jeg laver. vil jeg sige, at jeg er førtidspensionist, og
skulle nogle spørge hvorfor, så er det på grund af helbreddet,
min mand forstår ikke alle mine følelser, hvis jeg er hos
frisøren,er jeg bange for, at de skal spørge, hvad jeg laver,
når jeg er med min mand til firma fester, så er jeg også bange
for spørgsmålet,mine forældre synes min situation er helt OK,
og ikke kan være anderledes, jeg ved godt at andre ikke skal
leve mit liv, og prøver på at være ligeglad, mht. børnene,
så har de haft en del ideer om, hvad jeg kunne bruges til,
bla. skolelærer og sekretær, det kan man da godt blive smigret
over, selvom det ligger langt fra min virkelighed, har ofte svært
ved at huske fra A til Z.

Gadefejer
Jeg synes ikke man er en taber, fordi man er førtidspensionist,
jeg har ihvertfald ikke valgt at være syg, og tænk på
alle de mennesker vi hver især rådgiver herinde, så
vi har hver især nogle personlige kompetancer som
vi bruger her på k10, og alle har noget de er gode til,
jeg bruger bla. mange ressurcer på min familie og
praktiske gøremål, så om man er direktør eller hjemløs,
så er det efter min mening det indre der tæller.