Citat:
Oprindeligt indsendt af sun-lady
Jeg har nok efterhånden bare resigneret, og affundet mig med at skulle være single resten af mit liv. Man bliver nok en anelse hudløs efterhånden, og overvejer om det er det værd, at blotte sig for så at fornemme andres mere eller mindre skjulte foragt eller medlidenhed. Så er det nemmere at rejse vindebroen og sætte skilt på med ordlyden: "Adgang strengt forbudt!" - sådan billedligt talt 
Jeg bruger mine kræfter på min familie og mine skønne kattedyr i stedet. De acceptere mig som jeg er, uden jeg skal hverken forsvare mig eller komme med alenlange søforklaringer |
Skift lige kattedyr ud med hunde i stedet for, og du har tage ordene ud af munden på mig
. Jeg er godt nok ikke førtidspensionist, men som en anden sagde (har glemt hvem det var sorry) så bliver man mødt af disse mennesker. Så længe man ikke kan formå at have et liv der følger "normen", tror jeg at man er "dømt". Desværre.
Selvfølgelig ville de da være dejligt at have en hos sig, så man ikke altid bare er alene i alt hvad man laver. Tingene er jo altså bare lidt nemmere hvis man er to. Men igen, jeg har været single så længe at jeg ikke rigtig kan huske hvordan det er at være i et forhold.