Jeg har nok efterhånden bare resigneret, og affundet mig med at skulle være single resten af mit liv. Man bliver nok en anelse hudløs efterhånden, og overvejer om det er det værd, at blotte sig for så at fornemme andres mere eller mindre skjulte foragt eller medlidenhed. Så er det nemmere at rejse vindebroen og sætte skilt på med ordlyden: "Adgang strengt forbudt!" - sådan billedligt talt
Jeg bruger mine kræfter på min familie og mine skønne kattedyr i stedet. De acceptere mig som jeg er, uden jeg skal hverken forsvare mig eller komme med alenlange søforklaringer