Se enkelt indlæg
Gammel 15-11-2010, 21:38   #8
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Hej Victoriane!

Jeg er meget enig i Curls vurdering og råd i din sag:

Citat:
Oprindeligt indsendt af curls Se meddelelser
Det er meget underligt, at de bare vil stoppe dine sygedagpenge, fordi de ikke kan få dig op i timer. De SKAL se på helheden. Derfor synes jeg, du skulle forlænges efter punkt 4:


»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«


Nu ved jeg ikke, om der her er tale om partshøring? Hvis ja, så er det her, du skal komme med oplysninger, som du mener, jobcentret ikke har, feks. lægeoplysninger eller anden oplysning, som kan være relevant.
Du fortæller:
Sagsbehandleren har sendt mig den seneste ressourceprofil og beder mig underskrive denne såfremt jeg ikke har yderligere bemærkninger - dette skulle være dén partshøring de åbenbart kan tilbyde.

Som Curls understreger skal du ved partshøring af ressourceprofil fokusere på om lægefaglige diagnoser og vurderinger fra dine lægeerklæringer er citeret korrekt i afsnit: "Helbredsmæssige forhold." Citer selv, hvad du finder vigtigt fra dine lægeerklæringer, omkring lægefaglige diagnoser og vurderinger i din sag. Skriv ikke under på selve ressourceprofilen - skriv kun under på dine egne tilføjelser til ressourceprofil! Så skal dine tilføjelser indskrives i ressourceprofil - og så kan du få ressourceprofil til ny partshøring, om du nu kan genkende dig selv i ressourceprofil...Teknik heromkring har jeg lært af LUM!

Sagsbehandleren siger at det nok vil blive vurderet at jeg skal i matchgruppe 4 eller 5 på kontanthjælp.

Men sygedagpenge er en erhvervsrettet foranstaltning og skal munde ud i videre anbefaling af en erhvervsrettet foranstaltning med henblik på selvforsørgelse. Hvis ordinært arbejde 34 - 37 timer pr. uge ikke vurderes realistisk på grund af sygdom, skal videre henvises til revalidering eller fleksjob eller førtidspension. Det fremgår af sygedagpengelov § 28 og af Retssikkerhedslov § 7a og er videre stadfæstet af Helsingørdom november 2009.

Men hvor længe skal man blive hængende i kontanthjælpsystemet uden at få en egentlig afgørelse om sin fremtid?

Du må jf. Sygedagpengelov § 28, og jf. Retssikkerhedslov § 7a og jf. Helsingørdom ikke henvises til kontanthjælpshul - for syg til ordinært arbejde og til revalidering og til fleks, men for rask til førtidspension - det er ikke lovmedhldeligt!

Kommunen siger osse at de mener at min arbejdsevne skal afprøves yderligere, men at dette ikke kan ske på sygedagpenge - hvorfor egentligt ikke?

Du skulle have ret til forlængelse af sygedagpenge efter § 27 stk 4 i Sygedagpengelov, som Curls henviser til når:

»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«


§ 28 Sygedagpengelov og § 7a i Retssikkerhedslov er gengivet i link øverst på K10s side om regler, der skal overholdes ved sygedagpengestop, som Curls har nævnt:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop


Videre vil jeg her give dig link til Helsingørdom, som jeg håber videre kan være fortjent løftestang i din sag:


http://avisen.dk/det-var-ren-kassetaenkning_117065.aspx

http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf


Dommen begrundes i domsudskrift på denne måde:

”Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §69, stk. 1, nr. 1,
at kommunen sørger for at personer med varige begrænsninger i
arbejdsevnen, jf. §2, nr. 7, har mulighed for ansættelse i fleksjob.

Der er i bestemmelserne ikke fastsat nærmere krav til omfanget af den
nedsatte arbejdsevne. Efter §70, stk. 1, giver kommunen tilbud om
fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension.

Efter forarbejdet til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der
tilsigtet en klar sammenhæng mellem førtidspension og fleksjob.

Er en personen ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt
at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob.”


Læs evt. følgende tråde på K10, som har haft gavn af Helsingørdom og af § 27 stk 4 i Sygedagpengelov:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=10237&page=9

http://www.k10.dk/showthread.php?t=11857&page=12

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255&page=6



Dette er mine overvejelser, når jeg læser din sag nøjere.


Håber – de bringer dig videre!


Held og lykke!

Sidst redigeret af Katharina; 15-11-2010 kl. 23:41.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat