Se enkelt indlæg
Gammel 14-09-2018, 14:39   #4
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Det er lidt ærgerligt at du venter med at spørge til du er afskediget, for der findes noget som hedder fastholdelsesfleksjob, hvor man efter aftale med arbejdsgiver og kommunen kan komme i fleksjob på den arbejdsplads man allerede er ansat.
Det er svært at få tilkendt fastholdelsesfleks, da der kræves dokumentation for at firmaet har gjort diverse for at fastholde medarbejderen.

Hvis du på nuværende tidspunkt er sygemeldt men i opsagt stilling, skal du være opmærksom på at kommunen efter 30 dage starter din sygedagpengesag ved at give arbejdsgiveren sygedagpengerefusion (hvis du har en paragraf 56 aftale sker det fra dag 1.) og herefter har du 22 ugers sygedagpenge inden kommunen skal vurdere om dine sygedagpenge skal forlænges eller ophøre og hvad der i givet fald skal stilles i stedet.

Hvis du melder dig arbejdsløs i A-kassen når du bliver ledig raskmelder du dig selv fra denne sygemelding,

Du skal være opmærksom på at hvis du er fuldtidsforsikret skal du søge (og tage) job op til 37 time, hvis du er deltidsforsikret skal du søge (og tage) job op til 30 timer, hvis du ikke er rask nok til dette er du ikke berettiget til dagpenge.

Hvis du ønsker fleksjob bliver du nødt til at forblive sygemeldt når du bliver ledig og overgå til at få sygedagpenge i stedet for løn eller dagpenge.

Du skal være opmærksom på at kun kommunen kan beslutte om du er berettiget til fleksjob og det gør de ikke på en enkelt dag, men det kan være noget som tager årevis og rigtig mange mister sygedagpengene og kommer enten på jobafklaringsforløb/ressourceforløb eller kontanthjælp eller endda selvforsørgelse undervejs i forløbet.

Men hvis du ikke er rask nok til at fortsætte dit arbejde har du faktisk ikke andet valg end at forblive sygemeldt og se hvad der tiden bringer netop dig.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat