[phhmw]

https://kommunalsundhed.dk/adgang-ti...Sk-i45VwpYJpQg

Med adgang til Sundhedsjournalen kan kommuner med borgeres samtykke få relevante oplysninger uden for den kommunale sektor. Det er en fordel for komplekse borgere, men brugerstyringen gør det svært at finde ønskede oplysninger.

Sundhedsprofessionelle på sygehuse, privathospitaler og i praksissektoren har efter borgerens samtykke mulighed for at tilgå sundhedsoplysningerne via Sundhedsjournalen. Det har ikke været praksis for kommunale sundhedsprofessionelle, men inden årets udgang, forventes alle kommuner at have mulighed for at få en knapadgang til Sundhedsjournalen via kommunens EOJ-system.

Som optakt til dette har Tina Juul, konsulentdirektør for IQVIA været med til at lave en rapport for MedCom, der har haft til formål at afdække, hvilke digitale sundhedsoplysninger de kommunale parter har behov for adgang til via Sundhedsjournalen. Og herunder også hvilke muligheder adgangen via Sundhedsjournalen medfører for f.eks. de kommunale akutfunktioner. En af fordelene er, at kommunerne får adgang til efterspurgte digitale sundhedsoplysninger, som de aktuelt ikke har adgang til.

»I dag er der et meddelelsesflow ved sektorovergange, der bl.a. består af indlæggelsesrapporter, plejeforløbsplaner og udskrivningsrapporter. De bliver sendt på tværs i systemet, men de er præget af fritekst, og det fører til meget stor variation i informationerne, og det er ikke altid den relevante information, parterne får,« siger Tina Juul.

Analysen har taget udgangspunkt i de kommunale akutfunktioner og i misbrugsområdet, fordi de to områder ofte arbejder med borgere i sektorovergange.

Grundlæggende sundhedsoplysninger efterspørges
Det viste sig ikke overraskende, at både i de kommunale akutfunktioner og på misbrugsområdet, er der en række af sundhedsoplysninger, som de ønsker at få adgang til. De vigtigste informationer tæller f.eks. borgerens aftaler med det øvrige sundhedsvæsen, epikriser og laboratoriesvar.

»Der er helt grundlæggende sundhedsoplysninger, som de eftersøger. Det betyder rigtig meget for sundhedsmedarbejdere, for det er viden, de har behov for, både for at kunne udføre deres eget arbejde, men også for at kunne hjælpe borgerne med f.eks. at huske aftaler. Derfor giver det rigtig god mening for dem at få adgang til disse informationer,« siger Tina Juul.

På listen over de informationer, casekommunerne i analysen har efterspurgt, er også en diagnoseoversigt, som de uden Sundhedsjournalen i dag ikke har optimal adgang til.

»På tværs af kommunerne har de ikke på struktureret og standardiseret vis direkte adgang til diagnostiske oplysninger, men de behandler multisyge borgere ofte med flere diagnoser. Dette er oplysninger, som de vil få adgang til i Sundhedsjournalen,« forklarer Tina Juul.

Godt for komplekse borgere
I analysen fremgår det også, at casekommunerne forventer, at når de kommunale sundhedsfaglige medarbejdere får adgang til Sundhedsjournalen, vil der komme gevinster for dem i form af bedre og hurtigere vidensdeling i sektorovergange. Det vil frigive mere tid til personalet, som nu ikke er afhængig af at ringe for at få sundhedsoplysningen. Dette vil især kunne komme komplekse borgere til gode, fordi medarbejderne i dag ofte er afhængige af, at borgeren selv redegøre for en del af sygdomsforløbet og behandlingen, som ligger uden for kommunen, hvilket stiller krav til borgerens egne ressourcer og sygdomsindsigt.

En akutsygeplejerske i analysen beskriver også, at det vil betyde meget for hende, hvis hun kunne se, hvilke diagnoser den enkelte borger har.

»I forhold til tidsperspektiv og service for borgeren, så ville informationsniveauet blive forbedret med adgangen (til Sundhedsjournalen red.). 80-90 pct. af borgerne ville kunne opleve en forbedring i serviceniveau eller tidsforbrug. Adgang til informationen vil gavne både de sundhedsfaglige og borgeren… Borgerne glemmer jo tit de kroniske sygdomme, når de beskriver ‘hvad de fejler’,« lyder et citat fra en akutsygeplejerske i analysen.

Brugerstyringen mangler
Selvom casekommunerne får glæde af at få adgang til flere informationer om borgerne, efter indhentning af deres samtykke, er det ikke helt gnidningsfrit for de ansatte, at få en knapadgang via eget system til Sundhedsjournalen. For der mangler i høj grad brugerstyring, siger Tina Juul.

»De sundhedsprofessionelle får adgang til alle borgerens oplysninger, og de kan f.eks. ikke søge eller sortere i informationerne. De er derfor nødt til at klikke rundt i f.eks. hver enkelt epikrise for at vide, hvad der er skrevet om borgeren,« siger Tina Juul.

Sundhedsjournalen er svær for de kommunalt sundhedsansatte at navigere i, og det kan hurtigt komme til at tage lang tid at finde de rette oplysninger.

Derfor anbefaler de i analysen, at Sundhedsjournalens indhold kan individualiseres med brugerstyring på f.eks. enten individ-, funktions- eller kommunalt niveau. Dette vil bl.a. imødekomme, at brugerne i højere grad får lettere adgang til relevante sundhedsoplysninger.

»Lige nu får medarbejderne adgang til informationerne indeholdt i Sundhedsjournalen, og det giver ikke nødvendigvis mening for en sosu-assistent at få adgang til gammel billeddiagnostik. Kommunerne efterspørger derfor også brugerstyring og en nemmere brugerrejse i Sundhedsjournalen, fordi de i forvejen ikke har meget tid til at indhente oplysninger,« forklarer Tina Juul.

Dette kan f.eks. være ved at etablere en specifik landingsside med et overblik over de mest relevante oplysninger i kommunal kontekst.

Etisk aspekt
Når nu kommunerne kan tilgå sundhedsjournalen, er det vigtigt at have overvejet flere etiske aspekter, mener Tina Juul. For det er også noget, som casekommunerne har peget på.

»Den sundhedsprofessionelle kan på grund af et tungt system overse relevante oplysninger, der kan få betydning for den enkelte borgers helbred,« siger Tina Juul.

Der er blandt casekommunerne en forventning om, at det primært er ved mere komplekse borgere eller komplicerede forløb, at Sundhedsjournalen vil blive anvendt. Dette skyldes overvejende, at det er mere tidskrævende at finde frem til oplysningerne.

»Med adgangen til Sundhedsjournalen kan man principielt risikere at skabe større ulighed i sundhed, fordi der forventeligt vil være forskelle på, hvor god den enkelte medarbejder vil være til at anvende et tungt informationssystem som f.eks. Sundhedsjournalen. Dette kan imidlertid afhjælpes ved bedre brugerstyring og brugerrejser. Der er derfor god grund til at tænke sig godt om, når kommunerne får adgang til Sundhedsjournalen,« siger Tina Juul.

Disse sundhedsdata efterspørger kommunerne særligt

Casekommunerne har i Sundhedsjournalen via overblikssiden generelt et behov for hurtig og nem adgang til (i vilkårlig rækkefølge):

Borgerens aftaler med sundhedsvæsenet
Epikriser
Laboratoriesvar
Stamdata
Vaccinationer
Tidspunkt for sidste indlæggelse
Diagnoseoversigt
Kilde: Analyse: Kommunernes adgang til Sundhedsjournalen: behov og mulighed for levering af data


Hilsen Peter