Hej Ely...som førtidspensionist syntes jeg du skal læse denne og bruge din tid på noget godt og konstruktivt og ikke skamme dig over du er førtidspensionist...du har jo muligheden for at gøre et eller andet du brænder for...vær glad ved livet og sig til folk du er førtidspensionist det er der ikke noget at skamme sig over
Forskellen på at lave ingenting
Af Keld Nissen
Berlingske tidende 9 dec
Lønmodtagere på orlov og arbejdsløse befinder sig i princippet i den samme situation - ingen af dem arbejder.
Men der er den altafgørende forskel, at den, der har et job at holde orlov fra, selv kan bestemme sig for at tage fri.
Vi bør sørge for, at alle arbejdsduelige har et job. Så kan de nemlig tage orlov fra det og i en periode med god samvittighed tillade sig den luksus at gå hele dagen og lave ingenting. Hvis man er arbejdsløs, skal man helst have dårlig samvittighed, hvis man går hele dagen og laver ingenting. Sådan er holdningen i samfundet. Også selvom arbejdstageren på orlov og den arbejdsløse i princippet laver det samme - nemlig ikke-arbejder.
Fremtidsforskere mener, at en af de mest efterspurgte ressourcer fremover bliver fri tid. En ny undersøgelse, som Synovate Vilstrup har udarbejdet for Nordea, viser, at over halvdelen af alle arbejdstagere i Danmark godt kan forestille sig at tage orlov fra jobbet.
JEG HAR PRØVET DET. Min kone og jeg fik mulighed for sammen at holde orlov i to måneder i foråret. Det var fedt. Mange af dem, der tager orlov, bruger friheden til at rejse rundt i Australien i en autocamper i nogle måneder. Vores projekt gik i princippet ud på at bo i vores nye sommerhus på Fanø og lave ingenting eller med andre ord at tage en pause fra en travl og til tider stressende hverdag. De første uger gik ganske vist med at indrette det nye hus. Men da det var på plads, blev det tid til at lave ingenting.
Jeg vågnede om morgenen, når det begyndte at blive lyst. Så stod jeg op og satte kaffe over. Jeg tog cyklen eller bilen hen til købmanden efter morgenbrød, aviser og cigaretter. Hjemme igen gik der et par timer med at drikke morgenkaffe og læse aviserne. Hver anden dag efter morgenmaden kom så det ene af dagens to højdepunkter - løbeturen. Fem kilometer i et diset douche forårslys på stranden og på sommerhusområdets halvøde grusveje - det gav glæde og energi til resten af dagen. Så i bad. Og så var der ikke lang tid til frokost. Og til at tage beslutning om det andet af dagens højdepunkter - aftensmaden. Som der så skulle købes ind til. Det kunne sagtens blive til fire butiksbesøg for at finde alle ingredienserne til middagen. Vel hjemme igen - af og til med en kage - var det så blevet tid til eftermiddagskaffen. På gode dage kunne den indtages i solen på terrassen. Og så varede det ikke længe, før der skulle laves aftensmad. Det var rasende hyggeligt - som regel med et glas vin inden for rækkevidde. Og endnu et glas eller to til selve maden. Hvorefter der var nyheder i fjernsynet. Og snart sengetid. Og næste morgen vågnede jeg, når det begyndte at blive lyst...
KUNSTEN AT LAVE INGENTING gik også ud på at gå ture, køre ture, løse kryds- og tværs og sudoku, spille scrabble, læse bøger, sidde på klittoppen og kigge ud over lyngen og marehalmen og havet og tænke eller ikke tænke, flække gamle brædder til pindebrænde, kede sig og af og til at have gæster.
Da de to måneder var gået, glædede jeg mig til at komme på arbejde igen. Jeg havde fået genopladet de mentale batterier, som man siger. Og jeg havde netop nydt at lave ingenting, fordi jeg havde et arbejde at komme tilbage til. Og en løn, man eventuelt kan spare op af - så man kan få råd til at holde orlov.
Jeg finansierede dog orloven med en lille arv fra min mor.