Citat:
Oprindeligt indsendt af Webmaster
Man kan godt blive forvirret når man læser rundt omkring i denne sag...
|
Helt sikkert ... derfor er det også essentielt, at der bliver gravet nogle spadestik dybere i sagen.
Der vil givet være principielle implikationer af forløbet, der kan ramme bredt.
Citat:
Karina bliver tvangsfjernet af fem betjente...og bliver tvangsindlagt på Hammel Neurocenter...
Samtidig postulere en vis Poul Carstensen der åbenbart er jurist fra region Midtjylland at omtalte Karina IKKE er tvangsindlagt...
Region Midtjylland må af alle da vide om hun er tvangsindlagt eller hun ikke er...
|
Det synes umiddelbart at være et spil om ord/jura!
Fakta synes at være at Holstebro politi er udkaldt til en
politiforretning, der har til hensigt at
tiltvinge sig adgang til pigens bopæl og at pigen,
der er juridisk myndig og givet partsrepræsenteret af forældre/jurist, herefter
imod sin vilje og under protest bliver forflyttet fra sit hjem i Holstebro og transporteret til Hammel Neurocenter, hvor hun nu opholder sig i en situation der nærmest kan beskrives som:
isolering.
Isoleret i den forstand, at man nægter forældrene, ME-eksperter og pigens advokat at besøge/tilse pigen, hvorefter man foranlediger at pigen beskikkes en værge, der handler på hendes vegne.
Noget af det første værgen foretager sig er at sætte pigens egen advokat ud af spillet.
Søsteren, der er sygeplejeske, får kort adgang til at se pigen.
Som beskrevet i tilgængeligt materiale, synes pigen at være meget alvorlig ramt.
Dvs. at hun formodentlig er så senge-bundet eller kun kan bevæge sig nogle få skridt ... så hun i praksis ikke ville kunne flytte sig fra sygelokalet uden hjælp.
Når der hertil lægges, at al ønske om besøg fra forældre, ME-eksperter og pigens tidligere advokat afvises
by proxy, så betyder det, at pigen
i praksis fastholdes på Hammel Neurocenter, muligvis imod sin vilje.
Så kan man i øvrigt kalde situationen hvad man vil - det gør ingen forskel ift., at de behandlingsansvarlige tilsyneladende holder pigen isoleret.
Om man kalder processen tvangsindlæggelse, nødret, tvangstilbageholdelig eller isoleret gør i
praksis ingen forskel, men er alene et spørgsmål om jura.
Jeg tænker, af DJØF'erne i Region Midt og måske også Sundhedsstyrelsen har siddet og arbejdet intenst med at "kringle" den del af sagen, ved at bøje juristeriet ud i hvad der kunne synes yderligheder, for at få enderne til at nå sammen.
Jeg forstår at pigen tidligere har været forsøgt tvangsfjernet/indlagt.
Det rigtig interessante spørgsmål som de der arbejder med sagen her bør stille sig selv, det er:
Hvorfor bliver pigen ikke tvangsindlagt/fjernet i 2012?
Hvad er det der hindre dette forsøg på indlæggelse, hvor Sundhedsstyrelsen åbenbart skulle være indblandet, og hvad er det der gør at tvangsindlæggelsen/fjerningen ikke hindres i 2013?
Jeg gætter på, at de to hændelser umiddelbart ellers godt kunne ligne hinanden.
Jeg sidder også og tænker på:
Hvor er den almen praktiserende læge i dette forløb?
Hvad enten man er tilknyttet sygesikringen som gruppe 1 eller 2, så har man jo almindeligvis adgang til almen praksis.
Det er vel nærmest utænkeligt, men selvf. ikke fuldstændig umuligt, sagens påståede overgreb taget i betragtning, at Sundhedsstyrelsen måske kunne have trukket autorisationskortet over for læger, der har villet hjælpe i sagen?
Det er selvf. et spørgsmål som både presse og de læger og jurister, der ønsker at hjælpe i sagen, måske kunne finde et svar på.
Som læge kan man vel godt ringe til en kollega og spørge ud fra en rent faglig interesse, hvordan man overordnet har håndteret sådan en sag som denne her og om det evt. skulle have påkaldt sig nogle atypiske overvejelser eller henvendelser.
Skulle det imod forventning vise sig, at Sundhedsstyrelsen har anvendt pression over for læger, herunder i almen praksis i lokalområdet, for at isolere pigen og familien fra at få den nødvendige lægefaglig behandling og tilsyn, således at Sundhedsstyrelsens egne udpegede læger kunne overtage, så vil jeg mene Sundhedsminister Astrid Krag (SF), alene på det grundlag måske kan løbe ind i et forklaringsproblem ift. den offentlige interesse i sagen.
Om det i så fald ville være tilstrækkelig til at give ministeren politiske problemer, det er ikke til at sige, men der ligger formodentlig meget andet i sagen, herunder de juridiske tilgange til indlæggelsen osv. så der i hvert fald er nogle spørgsmål at gå igang med at undersøge.
Omvendt kan man jo sige, i forlængelse af hele Snowden-postyret, at hvis ikke der er noget at skjule, så er der jo heller ikke noget at frygte - for Ministeren, Sundhedsstyrelsen og de aktuelt behandlingsansvarlige.
Dvs. som Minister, Sundhedsstyrelse og andre aktive aktører skal man selvf. altid, og ikke mindst i sådan en sag som denne her, passe på ikke at omgås virkeligheden på så upassende lemfældig vis, at man i disse tillidshverv sidenhen måske kan blive taget i ligefrem at have fremført usandheder ifm. sagen.
Citat:
Fælles for dem alle er at de ikke vil fortælle noget når de bliver spurgt...
Vil de kunne slippe afsted med at sige at det hele skam var en fejl og misforståelser....eller hvad sker der...
|
Der er en artikel i Dagbladet Holstebro-Struer - Holstebro d. 14.-8. 2013:
Beskyldte mor for alvorlige svigt af syg datter
http://folkebladetlemvig.dk/holstebr...-af-syg-datter
Der er en reference til artiklen her:
https://m.facebook.com/photo.php?fbi...86933&refid=17
Her siges bla.:
Holstebro Kommune beskyldte Karinas mor for alvorlig svigt af sin datter. Moderen blev fyret af kommunen, som ansat til at tage sig af Karina. Hun fik tre forskellige begrundelser for fyringen. Ældrechef i Holstebro Kommune, Tove Søgaard, påstår nu, at der er sket 'en menneskelig fejl'.
Det synes åbenbart også at være samme
Tove Søgaard, der i et eller andet omfang her været inde over tvangsfjernelsen/flytningen.
Men må stadig sige:
målet helliger ikke midlerne, så hvis
Tove Søgaard har en andel i ansvaret for sagens udvikling, så har hun det formodentlig ret skidt med sagens udvikling.
Hvis skuden synker, så vil den jo uvilkårlig trække andre end de, der har overtaget behandlingsansvaret med sig i dybet ...
Jeg tænker, at der aktuelt nok er nogle af de involverede i sagen, der øver sig i flg.:
Be like a duck.
Remain calm on th surface ... and paddle like HELL underneneath ...
Man kan selvf. også gå til fuld bekendelse og tale sandt, når man officielt måske på et tidspunkt bliver bedt om at udtale sig.
Om man kan rede egen r*v ved det stunt ... det er selvf. en mulighed.
Citat:
|
Jeg mener....man kan da ikke både være tvangsindlagt og ikke tvangsindlagt på samme tid....eller har jeg misforstået noget...
|
Der kan godt være en ... diskrepans ... imellem den teoretiske jura i en konkret sag ... og så den praktiske håndtering af sagen.
I kontekst: man kan godt ... i praksis ... være isoleret og frataget egenbestemmelsen, imod egen vilje, selv om der måske ... formelt juridisk ... ikke er belæg for det.
Det er vel heller ikke komplet utænkelig, at sådan en omgang rævekage kan pågå i andet end fx et fiktionsunivers fostret i Stieg Larssons[1] hjerne ...?
Note:
------
1:
http://da.wikipedia.org/wiki/Stieg_Larsson
Stieg var bla. IRL anerkendt ekspert for sin indsigt i antidemokratisk aktivitet.