Oprindeligt indsendt af til_grin
Hej Yasmin
Du må ikke give op. Men jeg kan bekræfte, at det er tungt at danse med systemet - både som rask og syg. Som en anden herinde foreslår, skal du tale med din læge om hvordan du har det. Måske der ligger noget andet til grund for, at du ikke kan fastholde et job - jeg har oplevet lidt samme historie og det korte af det lange er, at jeg pga. stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø pludselig har en personlighedsforstyrrelse og muligvis borderline med deraf følgende kronisk træthed osv. Min diagnose blev stillet i 2006 men jeg fik ikke noget at vide - kun at jeg havde en depression og at med medicin, ville jeg blive så god som ny igen. Helt til grin. Deraf mit profilnavn her. Men det er vigtigt, at du får hjælp NU og evt. får stillet en diagnose, hvis du har andre problemer. Lån, hvad du kan på biblioteket om depression, stress, psykiske sygdomme osv. Du vil vide, når du læser noget, som passer på dig. Skriv det ned på en liste og tal med din læge om det. Han/hun vil så kunne hjælpe dig med at finde en speciallæge/psykolog eller andet, der kan hjælpe dig. Det hjælper jo ikke at være arbejdsløs, hvis man ikke kan fastholde et job pga. nedsat arbejdsevne. Hvis du kan arbejde mellem 20 og 30 timer, er du desværre overladt til arbejdsløshedskøen og skal stå til rådighed min. 30 timer om ugen. Hvis man har fysiske skånehensyn, skal kommunen udrede det i form af ressourceprofil, indhente speciallægers vurderinger osv. Det er en lang, sej vej men hvis du ikke kan arbejde på almindelige vilkår eller i de jobs, du har prøvet indtil nu, så skal kommunen på banen og lave en plan for, hvad der skal gøres. Held og lykke. Det får du desværre brug for. Jeg kan også anbefale dig at melde dig ind i en fagforening, hvis du ikke allerede er det - de har socialrådgivere ansat, som kan rådgive dig og nogle stiller endda bisiddere til rådighed, hvis du ikke selv kan holde sammen på møderne med kommunen. Sørg for at dokumentere alt på skrift - specielt dine svar til kommune osv. Alt, der bliver sagt, betyder intet - det er det på skrift, der er afgørende. Husk, at du gør hvad du kan - når nogen beder dig tage dig sammen, så overhør det. Hvis det var så enkelt, så gjorde vi det jo. Ignorer raske menneskers såkaldt "gode" råd mht. hvad du skal gøre - motionere, spise rigtigt osv. (det er velment men vil nok ikke rykke det helt store). Når berøringsangste siger, op med humøret, så find en person, der kan rumme dine bekymringer og ikke spiser dig af med en frisk bemærkning. Denne person kan være din nabo, din tidligere kollega, din moster, din købmand - du opdager hurtigt, hvem der spørger til dig uden at have travlt med at komme videre. Nogen, der ikke er for tæt på dig, kan være rigtigt gode - de har ikke følelserne i klemme og bliver ikke kede af det, når du har det skidt. Det kan også være nogen herfra - brug dem/os. Det er det, vi er her for.
|