Se enkelt indlæg
Gammel 22-10-2010, 08:55   #6
Peppe
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2010
Lokation: Skive
Indlæg: 332
Styrke: 14
Peppe er ny på vejen
Citat:
§ 26. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 52 uger, jf. § 24, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når beskæftigelseskravet i § 32 eller i § 42 er opfyldt. Det er endvidere et krav, at en af betingelserne i § 27 for at forlænge sygedagpengeperioden er opfyldt.

Stk. 2. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygdomsperiode på mere end 13 uger, jf. § 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden.
Citat:
§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25.

Stk. 2. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).
Citat:
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Citat:
§ 32. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. I opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har

1) arbejdet som lønmodtager,

2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,

3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,

6) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller

7) været omfattet af en arbejdskonflikt.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.
Citat:
§ 42. Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.
Lige nogle § fra sygedagpengeloven
Peppe er ikke logget ind   Besvar med citat