Fleksjob-venner
Jeg har i et par år haft et fleksjob 20 timer ugentligt på en større arbejsplads, hvor jeg er den eneste fleksjobber med en usynlig sygdom. Arbejder i fleksjob pga. stress/depression m.m, men min sygehistorie og historik kan ikke ses på mig, og jeg oplever i den forbindelse både misundelse, udelukkelse og manglende forståelse. Jeg er jo ikke´rigtigt syg´. Folk (selv min nye chef) kan ikke forstå, at jeg skal blive ved at arbejde i fleksjob, når jeg nu ser så rask ud. At fleksjobbet faktisk er permanent...At jeg bliver syg og går ned med flaget, hvis jeg arbejder fuld tid. Vil hest bare behandles som en alm. ansat på halvtid, uden særopmærksomhed på mig eller snakken i krogene.
Savner i den grad kontakt og sparring med andre fleksjobbere, da jeg oplever at det kan være svært at blive accepteret. Jeg har jo ikke en fysisk sygdom, som måske ville gøre det lettere at blive accepteret. Man skal være stærk for at arbejde i fleksjob og ikke lade sig påvirke. Men det ikke altid lige let.
|