|
Hej Hejdien
Tak for dit svar. Efter at have hængt i telefonen med gigtforeningen og grædt mine tårer der og fået en masse god støtte, skrev jeg til borgerrådgiveren i kommunen, som jeg endnu ikke har hørt fra.
Det virker tilsyneladende at skrive til "de højere magter" i kommunen, for her sent i eftermiddags ringede sagsbehandleren.
Jeg får forlænget mine dagpenge i 26 uger med tilbagevirkende kraft fra 1. januar. Herefter er det på kontanthjælp hvis ikke jeg er blevet rask. Eller også skal min situation være stabil, således at de kan arbejdsprøve mig. Så det er lidt lige som at tisse i bukserne. Jeg kan kun se, at det er uundgåeligt at jeg havner i kontanthjælpssystemet !
Det var en samtale med blandede følelser. Jeg skulle testes igennem på de love og paragraffer jeg henviste til i brevet....... Og da jeg sagde, at så vidt jeg har forstået, kunne man ikke bare smide folk ud i ingen forsøgelse, men at man skal være afklaret ift. fleksjob, revalidering eller pension. Så fik jeg af vide, at de kunne da også se firkantet på sagen og sende sagen i partshøring, og så ville der jo bare gå det længere, inden jeg kunne få mine penge. Det er ikke engang sikkert jeg kan nå at få dem til mandag..... På grund af den lange sagsbehandlingstid.
Vi vil nu få vurderet vores hus og se hvad vi så kan finde ud af. Der er så mange følelser indeni, men jeg forsøger at lægge låg på for at overleve.
Jeg har fået tilbudt 10 timers samtale med en psykolog, da jeg gav udtryk for min lede ved livet og det hele !
Jeg fik af vide, at det hele afhang af sundhedsvæsenet og deres evner for at hjælpe mig...
Nu venter jeg bare på brevet derfra med lægekonsulentens kommentarer.
Hilsner
|