Se enkelt indlæg
Gammel 01-01-2020, 17:12   #43
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Der er forskellige betingelser, der skal opfyldes for at få godtgørelse ved tinnitus

https://ast.dk/arbejdsskader/artikle...e-ved-tinnitus

I en del af de arbejdsskadesager om høreskader som følge af støj, som Ankestyrelsen behandler, er spørgsmålet, om den tinnitus borgeren oplever, kan give ret til godtgørelse for varigt mén. Her er det væsentligt at skelne imellem dels støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, dels høreskade med tinnitus efter støjtraume.

Det er vigtigt at skelne mellem de to situationer, hvor en borger har fået anerkendt en arbejdsskade i form af

en støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, eller
en høreskade efter et støjtraume, hvor tinnitussen er en del af den anerkendte personskade.
Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan opfylde kravet om at være stærkt generende, men behandles forskelligt i de to situationer i forhold til muligheden for godtgørelse.

Tinnitus som følge af en støjbetinget hørenedsættelse - dobbeltsidig tinnitus

Tinnitus kan være en følge af en anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom.

Hvis vi udsættes for høreskadelig støj, kan cellehårene i det indre øre, som vi bruger til at opfatte lyde med, knække, og vores hørelse påvirkes.

En længerevarende udsættelse for høreskadelig støj nedsætter som udgangspunkt hørelsen lige meget på begge ører. Vi kræver derfor også, at tinnitussen er til stede på begge ører - dobbeltsidig, for at vi anser den for udløst af den støjbetingede hørenedsættelse.

Hvis der kun er tinnitus på det ene øre efter en anerkendt dobbeltsidig hørenedsættelse taler det imod, at det er en følge af den støjbetinget hørenedsættelse, og vi vil som udgangspunkt henføre tinnitussen til andre forhold.

Tinnitus som følge af en traumatisk støjskade - ensidig og dobbeltsidig tinnitus

Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan være en følge af en arbejdsulykke, hvis der har været en skadelig lydpåvirkning af det ene eller begge ører.

Skaden på cellehårene kan således også ske ved en traumatisk støjskade.

Hvis der har været en skadelig lydpåvirkning alene på det ene øre, som har medført en varig hørenedsættelse, vil tinnitus på samme øre kunne være omfattet af anerkendelsen og sammen med hørenedsættelsen give godtgørelse eller udløse tillæg til høreménet.

Styrken af tinnitus

Hvis tinnitussen passer sammen med støjskaden, fastsætter vi styrken af tinnitussen. Det er ikke objektivt muligt at måle tinnitus, fordi det er et subjektivt symptom, og det gør det sværere at vurdere styrken af tinnitussen.

Vi kigger derfor meget på omfanget og udviklingen af tinnitussen, som er beskrevet i spørgeskema om høreskader, lægelige journaler, funktionsattest og i den audiologiske speciallægeerklæring.

Kravet om stærkt generende betyder, at tinitussen skal påvirke arbejdslivet og personligheden f.eks. med nedsat koncentrationsevne og søvnproblemer.

Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan opfattes som stærkt generende og vil derfor kunne opfylde kravet til sværhedsgrad.

Betingelser for godtgørelse ved hørenedsættelse og samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus (øresusen)

Stærkt generende og vedvarende tinnitus kan i kombination med en sikkert påvist, varig hørenedsættelse, som i sig selv ikke er erstatningsberettigende, samlet give ret til godtgørelse. Stærkt generende og vedvarende tinnitus kan også udløse tillæg til méngraden ved erstatningsberettigende hørenedsættelser.

For at tinnitus overhovedet kan give godtgørelse, er det en grundbetingelse, at arbejdsskaden (støjskaden) har medført en varig hørenedsættelse.

Satser for hørenedsættelse med samtidig tinnitus kan ses i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel afsnit A.6.4. under punkterne A.6.4.1. og A.6.4.2.

Sammenhæng med arbejdsskaden

Støjskader forværres ikke efter støjekspositionens ophør. Det gælder både for traumatiske støjskader og de støjbetingede hørenedsættelser som erhvervssygdom.

Tinnitus skal umiddelbart være bemærket i tidsmæssig sammenhæng med støjpåvirkningen, for at symptomerne kan anses at være en følge af arbejdsskaden.

Når der er påvist en varig høreskade, og der samtidig er tinnitus, anses tinnitussen efter arbejdsskadesikringsloven som udgangspunkt at være en følge af høreskaden.

Vi foretager dog fradrag i udmålingen af godtgørelse efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, i de tilfælde, hvor vi vurderer, at forudbestående eller konkurrerende sygdomme eller konkurrerende årsager eller påvirkninger bidrager til sygdomsudviklingen og generne.

HVAD ER TINNITUS?

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. Tinnitus kan derfor kun høres af den, som har tinnitus, og opleves som lyd i øret eller inde i hovedet. Tinnitus kan lyde som en ringen, hylen, susen, brusen eller brummen og kan være konstant eller til stede af og til.

ÅRSAGER TIL TINNITUS

En meget stor del af befolkningen oplever tinnitus.
For personer med hørenedsættelse, forekommer tinnitus hyppigere blandt befolkningen som helhed.
Hørenedsættelse kan have mange andre årsager end arbejdsmæssig støj, for eksempel arvelig sygdom, alder eller andre påvirkninger i fritiden.

Årsagen til tinnitus behøver heller ikke stamme fra ørene. Mange gange stammer tinnitus fra centralnervesystemet, uden at selve høresansen er inddraget. Tinnitus kan for eksempel være en del af et postkommotionelt syndrom (følge efter hjernerystelse) og derfor en neurologisk skade. Øget tryk i hjerneskallen, dissemineret sklerose (sklerose med spredte symptomer i tid og sted) og svulst i hjernen kan også give tinnitus. Brugen af euforiserende stoffer og mange lægemidler kan også give tinnitus ved at stimulere del af centralnervesystemet. Tinnitus kan også opstå som følge af rent psykiske mekanismer, f.eks. stress.
Derfor kan der være mange årsager til, at tinnitus opstår.

Hilsen Peter

Bilag

Viden om..... fra Høreforbundet
https://hoereforeningen.dk/viden-om/
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat