Se enkelt indlæg
Gammel 21-04-2008, 16:05   #3
mimse
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 23-02 2008
Lokation: Randers
Alder: 43
Indlæg: 366
Styrke: 17
mimse er ny på vejen
Hejsa mumle

Hvor kan jeg følge din frustration. Dit forløb minder en smule om mit og hvis din sagsbehandler minder lidt om min så kan du tage det helt roligt. Ved godt det er forskelligt fra kommune til kommune, men der er stadig håb.

For at gøre det lidt lettere kommer her et kort resume af min sag:

Feb/marts 2007: Fik diagnosticeret Multiple sclerose
Herefter sygemeldt et år. Jeg var på SU da jeg blev syg og var derfor ikke berettiget til sygedagpenge, så jeg kom på kontanthjælp.

Januar 2008: tilkendt revalidering og skal starte i arbejdsprøvning på kontor sidst i februar.

Marts 2008: Efter en måned i arbejdsprøvning 3 timer om dagen 5 dage om ugen, må jeg blankt erkende at det kan jeg ikke holde til. Efter 4 uger i arbejdsprøvning er der opfølgningssamtale med Jobkonsulent som stopper praktikken omgående og jeg skal afvente indkaldelse til møde med min sagsbehandler

April 2008: Til møde med sagsbehandler som vurderer at jeg skal indstilles til førtidspension, da jeg ikke kan klare de min 12 timer som påkræves for at blive indstillet til fleksjob. Desuden er diagnosen jo nagelfast og sygdommen bliver kun værre.
Afventer nu afgørelse på førtidspensionen (puha ventetiden sucks)

Din sygdom kan vel også kun blive værre ikke? Der findes vel ingen kur (så havde du nok fået den). Og er der ikke aftalt opfølgningsmøde med en jobkonsulent/beskæftigelsesmedarbejder?

Jeg tror du er nødt til at melde klart ud som webbelin skriver, for ellers ender du i et utal af prøvninger inden de vil indstille dig. Du må ikke presse dig selv. Jeg læste nogle vise ord herinde den anden dag som lyder noget i stil med:

Ville det ikke være dejligt at have et liv- istedet for blot at være i live.

Ikke helt ordret, men det var i den stil og det er jo enormt vigtigt at du kan fungere i din dagligdag og ikke kun i et job. Er sikker på kæresten meget hellere vil have din hjemmelavede mad en take-out hver dag. Hihi. Det handler om livskvalitet og det lyder det ikke som om du har det store af lige nu. Du kan jo ikke engang få lov at passe din hest, som jeg formoder du har fordi du elsker heste.... Det dur ikke mumle. Du må råbe vagt i gevær og sige at det er for meget for dig. Der er jo også den mulighed at du kan søge pension selv. Så indhenter kommunen ikke flere oplysninger og træffer afgørelse ud fra det foreliggende.

Pøj pøj med det og fortæl endelig hvordan det går

Kram Marianne
__________________
Se mod lyset, så falder skyggerne bag dig
mimse er ikke logget ind   Besvar med citat