Citat:
Oprindeligt indsendt af gisne
|
Den principafgørelse der i linket henvises til er
Ankestyrelsens principafgørelse 6-14 om - fleksjob - afslag - rehabiliteringsteam - rehabiliteringsplan hvor der nu sidst i afgørelsen står:
Citat:
Note 1
Ved en fejl stod følgende sætning under afsnittet "Begrundelsen for afgørelsen" ved offentliggørelsen af
principafgørelsen:
"Det følger af Ankestyrelsens praksis, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen, for at man
kan være berettiget til fleksjob."
Tilsvarende stod ved en fejl følgende sætning under afsnittet ”Bemærkninger til klagen” ved offentliggørelsen
af principafgørelsen:
”Som kommunen også henviser til i brev til dig af 8. juli 2013, kan vi oplyse, at betingelsen om, at arbejdsevnen
skal være nedsat med mindst halvdelen, fremgår af praksis. ”
Sætningerne er fjernet fra principafgørelsen, da afgørelsen ikke er udtryk for en skærpelse af praksis for
tilkendelse af fleksjob. Ankestyrelsens praksis for tilkendelse af fleksjob fremgår af tidligere principafgørelser,
blandt andet N-11-06, og denne praksis gælder stadig.
|
Ankestyrelsens principafgørelse N-11-06 om fleksjob - vurdering af arbejdsevne - væsentlighed skriver
Citat:
"Det var en forudsætning for fleksjob, at begrænsningen af arbejdsevnen var varig og væsentlig.
Ved vurdering af arbejdsevnen indgik både antallet af arbejdstimer og arbejdspræstationen, og vurderingen skulle ses i lyset af, at løntilskuddet ikke kunne udgøre mindre end halvdelen."
|
Så som MistyMiss skriver er det sådan at det er
50% nedsat arbejdsevne der er grænsen for om der bevilliges fleksjob.
Så hvis man kan arbejde 37 timer, men kun yder 18 timer effektivt og kun får løn fra arbejdsgiven for 18 timer, kan man godt (i hverfald i princippet) få fleksjob, da fleksløntilskudet vil være for 19 timer.
Hvis man gerne vil læse principafgørelserne kan man slå dem op vha. nummeret
her