Lige i mit tilfælde handler dette "hjemlige tilsyn" om en meget simpel ting: muligheden for at lade op, og være i fred for alt andet udenfor mine fire vægge.
hver gang jeg bevæger mig udenfor disse fire vægge, så er jeg i "forsvars-mode"... Jeg er obs på ALT hvad der sker omkring mig... hvordan jeg ser ud, hvordan andre kigger på mig, hvad folk gør, hvad folk laver omkring mig... for mig er det en verden uden nogen som helst mulighed for at slappe af, og lade op psykisk... det svarer til at "tilslutte batteriet" og dræne "strøm"... dette fortsætter lige til jeg er hjemme igen... ikke engang på besøg hos familie er batteriet slået fra.
Hvor meget batteriet drænes afhænger selvfølgelig af omgivelserne... hos familie og venner osv. afhænger det af personerne der er til stede. En tur i det offentlige med at skulle forholde sig socialt til andre fremmede mennesker er som at sætte en ledning direkte fra plus til minus på batteriet. Ingen modstand overhovedet (modstand = tryghed).
Man kan ikke se det på mig... man oplever det blot som udeforstående ved, at jeg bliver træt, eller pludseligt vil hjem... men er det så mærkeligt?... min batterioplader findes kun indenfor mine fire vægge derhjemme.
Hvis vi så ser på, hvad hjemlig opsøgen ville gøre ved mig, så er det faktum, at bare tanken om at skulle have folk indenfor gør, at jeg skal spekulere på hvordan jeg selv fremstår herhjemme... hvordan lejligheden ser ud... tanken om, hvad de kan finde på at kræve, når de f.eks. ser mit musik studie. Jeg har jo for en hel del penge i udstyr... hvad nu hvis de kræver det solgt!? ... tankerne om system leden... hvorfor skal de have lov til at brase her ind? ... hvorfor skal de fratage enhver kontrol over mit liv? ... jeg vil kort sagt øge strømdræningen betydeligt pga. alle de ting jeg så skal forholde mig til der kræver resourcer og energi.
Alle disse tanker er mere end rigeligt til at slutte batteriet til, selv her indenfor mine fire vægge... det er batteriet alligevel når der sker modarbejdelse fra kommunens side af hvad end de er her eller ej... i øjeblikket kan jeg kun holde mig vågen 3-4 timer ad gangen og må så sove pga. den resourceprofil konklusion. Det er en kamp uden lige, at lade op herhjemme, når tankerne samtidigt dræner batteriet.
Kan man så forestille sig hvad der vil ske, hvis jeg skal til at tænke på systemet skulle indenfor i min "opladerbase"? ... jeg kan godt, og det kommer IKKE til at ske!!! De bliver simpelthen ikke lukket ind! ... kræver de det en dag, så er sansynligheden for at jeg kammer over en dag stor efterhånden. Jeg har gentagne gange haft adrenalin øgende tankemønstre, af at tænke på at vende op og ned på hele sagsbehandlerens kontor en dag når det bliver for meget, og jeg udelukker ikke at det kan ske på et tidspunkt hvis de fortsætter. Ingen kender sig selv når man nærmer sig den yderste grænse.
Jeg ved godt at det ikke løser noget... og jeg håber og tror på min egen selvbehærskelse, men jeg ved også, at alle mennesker har en grænse. Nogen ryger helt i kulkælderen, andre går amok. Jeg ved vitterligt ikke hvad der vil ske i mit tilfælde... så længe jeg har min base, hvor jeg kan lade op, så går det nok, men den dag de tager det fra mig... så kortslutter jeg nok på den ene eller anden måde.
Folk der kender mig, og mig selv inkluderet, har svært ved at se mig kunne gå amok. Det ville være som at se Bettemus fra Garfiled tegneserierne morph'e om til et frådende monster på et splitsekund
... ikke lige en nem forestilling at gøre sig for at være ærlig...