Citat:
Oprindeligt indsendt af @PerChr
Måske kan man så håbe, at den kommende nye regering vil tage hele problematikken op og få ændret lovgivningen/regelsættet så lægekonsulenter=papirlægerne ophører i sagsbhdl. og la' dem der ved noget reelt om borgeren komme til orde via de afgivne spc. lægeerklæringer, som skal skrives på et forståeligt dansk så selv en sagsbhdl. kan forstå meningen med en sådan og udføre sagsbhdl. herefter.
|
Såvel den fødte optimist som pessimist skal nok ikke sætte næsen op efter at såvel blå som rød stue vil ændre grundlæggende ved facit: nemlig at begrænse borgerens tilgang til offentlige ydelser.
Hvis publikum kikker rundt i det danske landskab så er to kraftigt medieomtalte kommuner ifm. "lægekonsulent"-problematikker netop S-SF ledet (Silkeborg og Svendborg).
Og "lægekonsulenten" er netop et middel mere end et mål, der aktuelt ses anvendt til netop administrativt at begrænse borgerens adgang til offentlig ydelser.
Fjerners eller omjusteres rollen som "lægekonsulent", da indsættes med stor sandsynlighed blot et andet led, der (fx i det skjulte) har det sigte at medvirke til administrativt at begrænse borgerens adgang til offentlige ydelser.
Det er egentlig meget smart at alle lader blikket flakke rundt, herunder med fokus på "lægekonsulenternes" anvendelse i kommunerne, frem for at rette fokus på det substantielle afsæt for de eksisterende forhold: nemlig at borgernes adgang til offentlige ydelser ønskes begrænset, hvor "lægekonsulenterne" blot er et blandt flere midler til at nå det mål.
Jeg har tidligere plæderet for et garanteret forsørgelsesgrundlag for alle borgere i riget som erstatning for en lang række offentlige ydelser, men det er næppe et politisk realiserbart mål inden for en kortere årrække - heller ikke med rød stue ved roret ...
Omvendt må man også se på de forhold, der bidrager til "fødekæden" af mennesker der får behov for offentlig forsørgelse.
Her er der er både samfunds- arbejdsmarkedes- og personlig/livsstilsrelaterede forhold man kunne rette fokus på.
Det man her specielt skal rette fokus på, er at mennesker naturligt fristes til at vælge den måde at virke i samfundet, der på sigt er bedst for både den enkelte og samfundet.
Forhold der giver uhensigtsmæssig fysisk og psykisk nedslidning er forhold der således bør fravælges både af den enkelte og samfundet eller iværksættes tiltag over for så risikoen nedslidning minimeres.
Kost, rygning, alkohol og motion er andre områder, hvor det nytter noget at foretage de rigtige valg i et forsøg på at undgå at skulle stille sig op i køen som kandidat til at modtage offentlig forsørgelse.
Eller sagt på anden vis: hvis man i samfundet kan bidrage til at der helhedsmæssigt bliver truffet de rigtige valg, så færre får behov for hjælp til at klare sig, så bliver der flere ressourcer til de der vitterlig "rammes af lynet", herunder alvorlig sygdom.
Og her er det fx bemærkelsesværdigt, at den profylaktiske (dvs. forebyggende) medicinske indsats aktuelt er så voldsomt begrænset ift. den "reperations"-medicinske indsats - også et forhold der kunne opprioriteres.
Samtidig skal man også rette fokus på de kapitalkoncentrationer, der ikke gavner flertallet af de danske borgere og se på om man skulle lave en regulering af forholdene til gavn for de mange frem for de få, for på den vis at udjævne skellet imellem de det intet har og de der har meget - anvendt konstruktivt ville en sådan omlægning givet kunne bidrage til at fjerne noget af trykket på de offentlige ydelser.
Grundlæggende er jeg således ikke enig i, at den nuværende lovkonstruktion er fyldestgørende og at det grundlæggende handler om at begrænse borgernes adgang til offentlige ydelser, fx vha. bla. "lægekonsulent"-funktionen - der skal en omlægning i tankegang til, før vi som fællesskab når i retning af noget, der bliver bedre end det eksisterende.