Se enkelt indlæg
Gammel 18-05-2011, 22:22   #3
Tassi
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-08 2010
Indlæg: 1.063
Blog Indlæg: 7
Styrke: 16
Tassi er ved at flytte ind på K10Tassi er ved at flytte ind på K10
Tja, jow... altså... der er så bare en lille krølle på Helsingørdommen, og det er at kvinden havde fået afslag på både førtidspension og fleksjob

Så det kræver jo bare at kommunen sørger for ikke at give afslag på begge...

Min advokat siger desuden at "Det som Helsingør-dommen siger er, at man har krav på offentlig forsørgelse i form af ledighedsydelse eller pensionsydelse med tilbagevirkende kraft, til det tidspunkt hvor sagen var tilstrækkeligt oplyst – selvom afgørelsen om fleksjob eller pension træffes måneder eller år senere på grund af kommunens sagsbehandlingstid."

Med andre ord - så længe kommunen hævder at ens sag ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan de undgå Helsingørdommen. Og her spiller lægekonsulenterne jo en ganske afgørende rolle, når de 'generøst' uddeler dommen 'helbredsmæssigt uafklaret med fortsatte behandlingsmuligheder'

Så hullet 'for syg til fleks men for rask til fp' lever og eksisterer i bedste velgående. Det er jo en ganske vanskelig opgave for den enkelte borger at 1) få sin sag beskrevet så den er tilstrækkeligt oplyst, 2) få kommunen til at erkende at sagen er tilstrækkeligt oplyst

Jeg har jo fået min sag lukket og er smidt ud af systemet, selvom jeg netop fik forlænget mine sygedagpenge efter §27 stk 1 nr 4 som siger fleks eller fp. Kommunen har behændigt valgt kun at give afslag på fleks og slet ikke behandle spørgsmålet omkring fp. Jeg kan ikke andet end se det som et helt bevidst valg netop for at undgå at skulle visitere mig til anden forsørgelse

Jeg skal nok ende med at vinde min ret, men det kræver en benhård advokat at tvinge kommunen til erkende at min sag er tilstrækkeligt oplyst

Så jo, vi har Helsingørdommen, men man skal ikke et øjeblik tro, at man bare kan vifte med den, og så kommer man op af 'hullet'. Jeg er overbevist om at det er en bevist kalkule fra kommunernes side at omgås netop det, der kan få Helsingørdommen til at træde i effekt i de enkelte sager - uanset hvor svinsk og kreativt, det er
__________________
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Det vigtigste i livet er ikke om vi falder, men at vi rejser os hver gang, vi gør
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Tassi er ikke logget ind   Besvar med citat