[Nusli]

I meget redigeret og læsevenlig udgave...

Kort fortalt er jeg, en kvinde på 44 år, nu på kontanthjælp efter at have været på sygedagpenge i knapt 2 år, administrativt forlænget fra dag til dag med en viden om at brevet der fratager mig mit eksistensgrundlag pr. d.d. kan komme hvad dag det skal være og sådan levede jeg med det over hovedet fra jan07-okt07.

Jeg blev sygemeldt i juli 2005 med ryggen, opereret i samme i maj 2006, fik i den forbindelse (diagnostiseret i august 2006) opdaget en bindevævslidelse der ikke kan behandles (Ehlers-Danlos Syndrom) og som er grundlæggende årsag til mine mange gigtlignende smertetilstande i alle led, nogle led er mere ramt end andre. Jeg har jo altid i mit 25-årige arbejdsliv troet at det var "normalt" at jeg havde smerter i ryg, skuldre, arme, håndled, fingre og i hofte og ankler, det troede jeg alle havde der arbejde indenfor mit fag (pleje&omsorg) og har aldrig "pevet" over det, men har nu opdaget at det har "alle" ikke, at smerterne skyldes min bindevævslidelse og at jeg altid har overforbrugt af min krop.

Jeg endte med at bryde sammen og blive indlagt på psykiatisk afdeling i starten af januar 2007 og var indlagt knapt en måned med middelsvær depression og angst. Dette sammenbrud skyldtes i overvejende grad min usikre fremtid da jeg hele tiden får af vide af forskellige sagsbehandlere at jeg er så veluddannet og velfungerende at jeg selv kan gå ud og skaffe mig et job (efter §5)når jeg bliver "rask" nok og evt må arbejde deltid, for egen regning, hvis jeg ikke mener at kunne klare fuldtid, altså er der ingen udsigt til hjælp i nogen retning mht. revalidering (fik jeg i 1993-1997 så det er udelukket) eller fleksjob.

Allerhelst ønsker jeg nu nok i min tilstand efterhånden at få tilkendt en lille pension som ville gøre mig i stand til at overleve fra måned til måned og give min tilværelse lidt ro og dermed livskvalitet så jeg ikke hele tiden skulle kunne magte forskellige pålagte opgaver, men det har jeg ellers hele tiden afvist da jeg kun ønskede at retunerer til arbejdsmarkedet, en beslutning personalet på psykiatisk afd og min læge ikke støtter, de har talt meget om pension.

Og da jeg ikke vil tvinges til at arbejde på morfin og med stærke smerter, da jeg hurtigt bliver meget træt fordi jeg bruger så mange kræfter på dels at have smerter og på dels i bogstavelig forstand på at "hænge sammen" og desuden stadig er depressiv og har alvorlige angstanfald (er i medicinsk behandling hos en psykiater)



23 jan08: Afgørelse på min klage til beskæftigelsesankenævnet !!

"Kommunens afgørelse ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling og afgørelse i kommunen, begrundelsen er, at kommunens afgørelse er ugyldig pga væsentlig sagsbehandlingsfejl" (Tja det lyder jo flot ;O/ )

Den sag jeg har fået medhold i, omhandlende fratagelsen af mine sygedagpenge, skal nu gå om, det betyder ikke at jeg får sygedagpengene igen, i hvert fald ikke endnu, men måske på sigt hvis de erkender at jeg er berettiget, men så skal der et større regnestykke i gang for så har jeg jo fået for meget i kontanthjælp i forhold til hvad jeg var berettiget til, der kan gå flere måneder inden jeg hører noget.

Jeg talte med den sagsbehandler i beskæftigelsesankenævnet der havde afgjort at min sag var fejlbehandlet og hun sagde jeg skulle holde meget god snor i jobcentret for sygedagpenge, sikre mig at de kom i gang med min sag og kræve at få lavet en ordentlig ressourceprofil, men jeg magter det næsten ikke mere -har det jo med at "bryde sammen" under pres,.

Men da jeg nu er blevet mærkbart meget dårligere, både psykisk og fysisk, har bla fået konstateret en diskusprolaps i nakken der ikke kan opereres og kan jeg (desværre) ikke kan magte en arbejdsprøvning

Men jeg havde da ret i at "alt" var forkert og at jeg var blevet "fejlbehandlet"