Se enkelt indlæg
Gammel 28-03-2024, 10:30   #242
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 630
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Bornholms kommune lægger pres på KL

​​​​​En enig kommunalbestyrelse stemte på årets første møde for et forslag om, at Kommunernes Landsforening skal kunne droppe at indgå en økonomiaftale 2025 med regeringen, hvis ikke den giver kommunerne bedre vilkår.

Kommunernes udgifter er de senere år blevet både flere, og større og det rammer i særlig grad kommuner, som i forvejen ikke har mange penge at gøre godt med, herunder os i Bornholms Regionskommune. Økonomisk har vi i år måttet bremse kraftigt op og står overfor store besparelser på velfærdsområderne.

Forslaget, der var fuld opbakning til fra alle i kommunalbestyrelsen, kom fra borgmester Jacob Trøst (K) og viceborgmester Morten Riis (EL), som i fælleskab har udarbejdet en en liste med krav, som Kommunernes Landsforening bør stille til regeringen ved de kommende økonomiforhandlinger for 2025. Forslaget indeholder samtidig en opfordring til Kommunernes Landsforening om at afvise en aftale, hvis regeringen ikke vil efterkomme kravene.

Borgmesteren og viceborgmesterens forslag til krav der skal bringes op på KLs delegeretmøde i marts, og som blev godkendt af en enig kommunalbestyrelse.

KLs delegeretmøde opfordrer KLs bestyrelse til i økonomiforhandlingerne for 2025, som minimum at sikre kommunerne en en økonomi, der tager højde for det demografiske træk, således at den kommunale velfærd fremover kan fastholdes og udvikles.

​I lighed hermed bør en økonomiaftale også tage højde for de øgede udgifter indenfor det specialiserede socialområde. Ekspertudvalget på Socialområdets delrapport 1 fra maj 2023 dokumenterer, at kommunernes årlige udgifter er øget med 4,7 mia. kr. fra 2018 og frem til 2022.

​Kommunernes udgifter til fordrevne fra Ukraine bør også dækkes af en ny økonomiaftale, som minimum indtil lovens udløb d. 17. marts, 2025.

Endelig bør en økonomiaftale for 2025 også gøre det muligt for kommunerne at gennemføre de nødvendige investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling.

Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KLs bestyrelse afvise at indgå en aftale.​

Budgetloven er den lov, som implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser i dansk lovgivning. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014.

https://www.brk.dk/Nyheder/Sider/Kom...ommunerne.aspx

Budgetloven er skurken i disse år og misbruges til at presse kommunerne, selvom der overskud på statsfinanserne.

Budgetloven indebærer, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP. Den fastlægger desuden et for Danmarks vedkommende nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.[1] Grænseværdierne er fastsat for at sikre, at den offentlige økonomi under en lavkonjunktur ikke vil kunne overskride underskudsgrænsen i EU's Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af BNP


https://da.m.wikipedia.org/wiki/Budgetloven

Der er en kæmpestor utilfredshed, frustration og vrede blandt mange kommunalpolitikere. De er trætte af at blive tvunget til at skære dybt i velfærden på grund af de stramme økonomiske rammer, som regeringen dikterer år efter år.

Den situation blev tydelig for enhver, da der sidste uge blev afholdt kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. Her blev presset fra baglandet så stort, at toppen i Kommunernes Landsforening (KL) blev tvunget til at fremlægge et forslag til udtalelse, der er usædvanligt skarpt i forhold til den kommende økonomiaftale for kommunerne.

“KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd”, står der i udtalelsen, der blev vedtaget på topmødet.

Det er vigtigt at bemærke det lille ord “eventuel”. Det betyder en åbning for, at hvis regeringen ikke kommer med markante indrømmelser denne gang, kan det være, at kommunerne nægter at acceptere en aftale.

https://arbejderen.dk/indland/oproer...t-skifte-kurs/
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat