|
Velkommen til. Jeg håber du kommer til at føle dig hjemme her.
Jeg er selv førtidspensionist og psykisk syg. Jeg er 24 år, og blev førtidspensioneret som 19-årig.
Jeg var lidt modvillig mod at blive førtidspensioneret, fordi jeg havde for høje forventninger til mig selv. Men jeg så muligheden for at komme ud af den økonomiske klemme som kontanthjælpen var, og muligheden for at tage en uddannelse under min førtidspensionering, og dermed "snyde mine pårørende" positivt, altså forstået på den måde, at jeg ville vise dem, at jeg altså godt kan tage en uddannelse, universitetsuddannelse og få et arbejde og komme ud af førtidspensionen igen.
Men jeg havde for høje forventninger til mig selv, og blev bare mere og mere syg. Jeg (synes jeg ihvertfald selv) har altid kæmpet for at opnå en uddannelse og arbejde, men det er kun lykkes til det minimale. Nu har jeg så erkendt, at jeg må nøjes med at bidrage det jeg magter til samfundet, og derudover sætte resten af kræfterne ind på at prøve ny medicin som kan forbedre min tilværelse og forhåbentlig bringe mig videre i livet.
|