Se enkelt indlæg
Gammel 12-11-2012, 12:57   #26
stefansson
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 27-03 2012
Indlæg: 59
Styrke: 13
stefansson er ny på vejen
OPDATERING -og HJÆLP!!!!

Popiae: Min sygeperiode har varet i over 1 år.

OPDATERING: Jeg har nu fået endelig vurdering fra rigshospitalet om at de to skleroterapi behandlinger jeg har fået lavet derovre ikke har virket (fik lavet en ny MR scanning i aug 2012). Dette giver mening, da jeg stadig har stærke smerter, og har haft det hele vejen igennem (i to år). Lægen på Riget har sendt notat til kommunen om at min smerte tilstand er varig, og at de ikke kan gøre mere for at afhjælpe mine symptomer.

Mit problem er nu at kommunen har stoppet mine sygedagpenge (i maj 2012), idet de mener at jeg er rast nok til siddende arbejde 32 timer/uge (teoretisk vurdering uden arbejdsprøvning og uden ressourceprofil). Dvs når min løn ophører pr. 1 december, står jeg uden sygedagpenge.

Jeg har så kontaktet min Akasse, der siger at idet jeg kan arbejde 32 timer siddende pr uge, så har jeg ingen ret til dagpenge som ledig! Dvs ingen penge at hente her heller.

Min sag om sygedagpengestop ligger stadig hos beskæftigelses ankenævnet, som først kigger på sagen tidligst om 9 mnd. dvs ingen penge der heller.

Jeg har kontaktet pensionskasse, men har ingen håb om nogen penge der heller, hvis de kigger på kommunens vurdering.

Så for at gøre en lang historie kort - jeg er ude på dybt vand. Jeg står til at gå ind i 2013 uden nogen form for indtægt, og i lang tid fremover, hvis der ikke sker mere nu.

Jeg er for syg til at raskmelde mig, og nægter at gøre dette! Jeg har konstante stærke smerter pga mit VM og jeg synes det er unfair at man skal falde igennem systemet pga. at min diagnose er så sjælden, og at min fremtid skal afgøres af kommunens læge der aldrig har mødt mig, og ikke aner noget om min sygdom (min sygdom er ekstremt sjælden, derfor er der ret få læger i dk der ved noget om den).

Hvad f.... gør jeg nu???? Har kontaktet fagforening, men de ønsker ikke at hjælpe mere! Synes det er latterligt at jeg betaler til fagforening og akasse, og så når jeg har brug for dem, bliver jeg ladt i stikken!!

Nogle kloge ord anyone, ved bare ikke hvad jeg skal gøre nu! Min mand har arbejde men tjener ik nok til at forsørge os begge, og vi har to små børn.

Hvis jeg ikke var deprimeret før, så tror jeg jeg er godt på vej nu...
stefansson er ikke logget ind   Besvar med citat