Se enkelt indlæg
Gammel 21-01-2018, 20:42   #8
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Du skriver at han har været i landet i 18,5 år så er jeg sikker på at han må opfylde opholdskravet, det er så vidt jeg husker de sidste 8 år man skal have været i landet for at undgå integrationsydelsen.

Der står:
Citat:
Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.
Det betyder, at maksimumsbeløbet er det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. Dette beløb inkluderer pensionistens egen brøk-førtidspension.
Det er uomtvistet.
Det nye i Ankestyrelsens afgørelse er, at der samlet ikke kan ydes et beløb, der er lavere end det beløb, den pågældende pensionist ville have været berettiget til, hvis pensionisten havde modtaget kontanthjælp.
Det forstår jeg som om at brøkpension og kontanthjælp tilsammen minimum skal svare til det beløb som personen ville kunne få som kontanthjælpsmodtager men at det samlede beløb kan komme helt op til den førtidspension som borgeren ville have fået i tilfælde af at vedkommende ikke var brøkpensionist og dette beløb er vel de 15.846 kr. minus det beløb som nedsættes grundet samleverens indtægt.

Men jeg er overbevist om at det kræver at han kan leve op til reglerne for at få udbetalt kontanthjælp, nemlig at han ikke er gift med sin samlever og at han ikke har formue over de 10.000 kr.

Det må være hos kommunen man ansøger, da man jo ansøger om kontanthjælp og da der i citatet fra Ankestyrelsen står:
Citat:
Supplement til brøkpension

En brøkpension kan suppleres med kontanthjælp.

De pensionister, som ikke har ret til en fuld pension, har ret til at søge kommunen om et supplement til brøkpensionen efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen behandler klager over kommunens afgørelser om supplement til brøkpension
Tilføjelse:
Tror ikke at man ansøger samtidigt med at man søger om pension, jeg vil gætte på at man laver ansøgningen når man har fået information om at man er bevilget førtidspension.

Sidst redigeret af Nørd; 21-01-2018 kl. 20:47.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat