[phhmw]

Kommuner er ikke gearet til sager om børn med handicap, mener jurist: 'Det kan få en hel familie til at knække sammen'

Ifølge Monica Lylloff burde det være fagfolk i regionerne, der tog sig af sagerne.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...det-kan-faa-en

Sidste år havde næsten halvdelen af alle børnehandicapsager, der blev indklaget til Ankestyrelsen, en eller anden fejl eller mangel. 48,8 procent, for at være helt præcis.

Omgørelsesprocenten dækker over både sager, der helt bliver omgjort og sager, der sendes tilbage til kommunen med krav om at se på sagen igen med nye oplysninger.

Det er langt fra godt nok, mener Monica Lylloff, der er jurist, mor til børn med særlige behov og medstifter af initiativet #Enmillionstemmer.

- Det har enorme konsekvenser, og jeg hører det dagligt. Det kan faktisk få en hel familie til at knække sammen, siger hun.

Hedensted er en af de kommuner, hvor mange sager bliver genbehandlet.
I Facebook-gruppen, 'Dårlig sagsbehandling i Hedensted Kommune', deler familier historier om deres oplevelser med sagsbehandlingen.

Og i dag vil en gruppe borgere demonstrere Juelsminde Rådhus, samme dag som kommunalbestyrelsen bliver præsenteret for omgørelsesprocenten.

LÆS OGSÅ:Næsten halvdelen af alle klagesager har mangler: Janie har vundet flere sager om pasning af autistisk søn

Monica Lylloff mener ikke, at kommunerne har ressourcerne til at behandle sagerne, og ifølge hende burde andre fagfolk være med til at træffe afgørelserne.

- I regionerne sidder fagpersonerne på sygehuse og så videre, og det er da dem, der skal med ind i de her beslutningsprocesser, lyder det.

Familier beder om hjælp, fordi de har brug for det

Monica Lylloff understreger, at det ikke er uden konsekvens, når familier med børn med handicap skal igennem lange sagsforløb ved både kommune og sommetider også Ankestyrelsen.

- Man kommer ikke til kommunen og beder om hjælp, medmindre man har absolut behov for det. Og når hjælpen så ikke kommer, så har det nogle konsekvenser, ud over at barnet har det dårligt, siger hun.

Blandt andet kan det have betydning for forældrenes plads på arbejdsmarkedet, forklarer hun.
- Hvis barnet bliver ved med at have det dårligt og måske får det endnu dårligere, imens hjælpen udebliver, så rammer det hårdt. Både i forhold til stress, depression og forældrene bliver måske nødt til helt at trække sig fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan lade deres barn være alene hjemme, siger Monica Lylloff.

Omgørelser på børnehandicapområdet

Ankestyrelsen behandler borgeres klager over kommunernes afgørelser.
Hvert år udsender Ankestyrelsen et såkaldt Danmarkskort, hvor det fremgår, hvor høj omgørelsesprocenten er på socialområdet, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet i kommunerne.

Omgørelsesprocenten viser andelen af klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller sendes tilbage til kommunen til fornyet behandling.

I 2022 var omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet på landsplan 48,8.
De fordeler sig således:

10,5 procent af sagerne er ændret eller ophævet.

38,3 procent er sendt retur til kommunerne til ny behandling.

51,2 procent er stadfæstet.

Kilde: Social-, bolig- og ældreministeriet

Det har konsekvenser for både samfund og familier

For at finde roden til problemet med sagerne skal vi helt tilbage til 2007, mener Monica Lylloff.

Under kommunalreformen blev børnehandicapområdet nemlig lagt over til kommunerne - og det var en fejl, hvis man spørger hende.

- Jeg har brug for, at Christiansborg erkender, at den måde, man strukturerede handicapområdet i 2007, var en kæmpe fejl. Man er nødt til at gøre det om, for det her har så store konsekvenser, både for den enkelte familie og for samfundet, siger hun.

KL mener ikke, at området skal deles

Men det giver ikke mening, at fagpersoner fra for eksempel sygehuse og regioner skal være med til at afgøre børnehandicapsager.

Det siger Janet Samuel, der er kontorchef på socialområdet hos Kommunernes Landsforening. (phhmw En ansat i en 100% privat interesseforening som KL Kommunernes Landsforening)

- Sygehuse laver ikke sagsbehandling. De behandler patienter. De arbejder ikke med det socialfaglige, siger Janet Samuel.

Hun mener, at behandlingen på sygehuse ikke handler om barnets daglige liv, hvordan barnet fungerer i en skolesammenhæng, og hvordan man støtter en familie med et barn med handicap.

- Det har de slet ikke kompetencer eller indsigt i. De laver vigtig sundhedsfaglig behandling, men alt det andet har de ikke erfaring med, siger Janet Samuel.
Men kommunerne har et stort ansvar for at gøre sagsbehandlingen bedre, siger hun.

- Vi skal kigge på, hvor de alvorlige fejl opstår. Fejl som kan skade nogen eller gøre livet svært for mennesker, som har krav på en god tilværelse med deres udfordringer, siger Janet Samuel.

Det kan være for eksempel være en god idé at forenkle reglerne i sager om merudgifter, altså den økonomiske hjælp, som borgere kan få, hvis de har brug for ekstra tøjvask eller specialkost, mener hun.

- Det kan være afgørelser om udgifter til små beløb, som ender i Ankestyrelsen. Måske skal der være nogle bagatelgrænser, siger Janet Samuel fra Kommunernes Landsforening.

Ministeren: 'Det er langt fra godt nok'

Det har ikke været muligt at interviewe social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

I en skriftlig kommentar skriver ministeren, at politikerne på Christiansborg ikke har været gode nok til at give kommunerne de rigtige rammer.

- Når knap hver anden påklagede sag på børnehandicapområdet bliver omgjort, er det langt fra godt nok. Der er i dag nogle grundlæggende og strukturelle problemer på handicapområdet, der desværre gør, at alt for mange oplever et velfærdssamfund, der lægger snubletråde ud for dem, lyder det i det skriftlige svar fra ministeren.

Ministeren skriver også, at et bredt politisk flertal vil styrke retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen. Det er blandt andet uddannelse af socialrådgivere, undersøgelser af kommunernes sagsbehandling og tro- og loveerklæringer, når kommunerne for eksempel bevilger penge til merudgifter.

- Vi har taget nogle vigtige skridt, men der er lang vej igen, før handicapområdet er lige så solidt som eksempelvis sundhedssektoren eller skoleområdet. Det kræver vedholdenhed, og man må ikke forvente, at det kan ændres fra den ene dag til den næste.

Desværre, skriver social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hilsen Peter