Se enkelt indlæg
Gammel 11-08-2007, 12:18   #4
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Her er noget mere om den fond...

Fond vil forvalte velfærden

Privat fond vil hjælpe sociale virksomheder med at overtage offentlige opgaver. LO sidder i bestyrelsen

11. august 2007 dagbladet arbejderen.

- Vi vil gerne se på alternative muligheder for at løse de opgaver, det offentlige har svært ved, siger LO-sekretær Tina Møller Kristensen

Når arbejdsløse skal i arbejde, hjemløse i bolig og børn i børnehave, er det ikke nødvendigvis det offentlige, der skal løse opgaven. Det mener en ny fond, som vil gøde jorden for, at flere offentlige opgaver kan overtages af såkaldte 'socialøkonomiske virksomheder'.


I bestyrelsen sidder blandt andet et medlem af regeringens privatiseringsråd, repræsentanter for Carlsberg Ejendomme og ugebrevet Mandag Morgen samt en direktør for sammenslutningen af private børnehaver og fritidshjem. Det samme gør LO-sekretær Tina Møller Kristensen, og fondens oprettelse er betalt af arbejdsgiverforeningen Kooperationen og Arbejderbevægelsens Kooperative Finansieringsfond.

- Vi vil gerne se på alternative muligheder for at løse de opgaver, det offentlige har svært ved, siger Tina Møller Kristensen til Arbejderen.

Fonden introducerer begrebet 'socialøkonomiske virksomheder' i den offentlige debat. Det er virksomheder, hvor overskuddet går til at videreudvikle arbejdet frem for til ejernes profit. Derfor er der ikke tale om privatisering, når de overtager offentlige opgaver, men om en ny 'socialøkonomisk sektor', mener formanden for fondens bestyrelse, Bjarne Petersen.

- Vi vil forbedre de socialøkonomiske virksomheders muligheder for at træde til, når offentlige opgaver skal i udbud. Det kan være alt fra omsorg til integration. Og vi går i gang på det rette tidspunkt, fordi reformerne af den offentlige sektor åbner for, at vi kan supplere den offentlige og private sektor, siger han til Arbejderen.

Gennem oplysning og politisk lobbyarbejde vil fonden kæmpe for virksomhedernes vilkår.

- For eksempel ville det gøre det meget nemmere, hvis hele det offentlige kontrolapparat ikke fulgte med, hver gang de socialøkonomiske virksomheder overtog en opgave, forklarer Bjarne Petersen, der selv er privat konsulent og aktør på kommunale opgaver.

Inspirationen til fonden kommer fra Storbritannien, hvor store dele af den offentlige sektor i løbet af 80`erne blev udliciteret til private og almennyttige selskaber.

- I kølvandet opstod der en stærk socialøkonomisk sektor, som overtog mange tidligere samfundsløste opgaver. Det er forbilledet, siger Bjarne Petersen.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat