|
siden mine første indlæg i denne tråd er der kommet afslag på alt- på nær hjælp til bad 2 gange om ugen( som ofte kun bliver til et pga smerter og træythed)
min mor r her stadig som heltidshjælper og det samme er min kæreste-
og jeg har fået stilet i udsigt at min udredning nemt kan tage et år før jeg for 2 gang kan søge førtidspension-
men de kan spare sig- jeg har givet op- nu må vi se hvor længe jeg holder før det hele vælter....
jeg har det som om min luft bliver tynder eog tyndere- til sidst er det som om man kvæles.
jeg skal gang på gang forklare min sygdomshistorie overfor div læger der ikke har gidet at læse min journal, fordi den er flere alen lang- og min ødelagte hukomelse ør at jeg ikke kan huske hvad jeg har forklaret een gang og hvad jeg ikkehar fået sagt.
det er ikke nemt med en korttidshukommelse på 15 min- og s¨å skal udfrittes 3 stive timer, fra tid til anden... om det samme over and over again. ja jeg har ondt 24/7- og i kan ikke gøre jer herre over om det passer til mine skader eller ej.- for så kan det jo være i har overset noget- fx mine led? har haft ondt i dem siden 2010- og der er stadig ingen de rved hvad det er...
mit piskesmeld som har resulteret i slid i nakkehvivlerne, samt min astma negligeres- jeg anklages for at være lavt begavet- trods at der stod ordret fra psykoligen at jeg lå i den lave ende af normalområdet.( det er i min verden ikke at være lavt begavet)
jeg har de ondeste migrene anfald i øjeblikket samt store huller i min hukommelse jeg ikke plejer at have. jeg kan fx ikke husske hvor jeg bor, mit cpr nr, og kan nogle gange ikke genkende min kæreste. det er meget ubehageligt. min ptsd er gså inde under den kategori- blot fordi at jeg ikke er i behandling for det- men man skal vel have stillet diagnosen fra andre end en neuropsykolog der kun skule udrede mine problemer samt min arbejds procent- hvilket han fandt var lig nul- og at der kun kunne ske forbedring i min livskvalitet hvis jeg var heldig -
al livskvalitet er væk- der er intet tilbage efter de sidste måneder i kommunens kløer, hvor man gang efter gang bliver mistænkeliggjort, udmattet og tilsidst forlangt det umulige af.
de er gået så langt som at ringe til min læge efter et møde de aflyste ( samme dag) og påstå at jeg nægter at samarbejde.
det var strået der brækkede kamelens ryg.... jeg orker ikke at slås mere. jeg vil bare ha lov at være i fred. og kan jeg finde en rute uden om kommunen- så tager jeg denne- for kommunens cirkus overlever jeg ikke.
jeg orker ikke at slås- jeg har stået i den her situation io 13 år nu- og den er kun blevet værre af utallige formålsløse arbejdsprøvninger.....
min krop siger stop- ogjeg er den eneste der kan sige nej - det kan ingen andre gøre for mig-
men når vi siger nej- så rammes man af trusler om at de vil luke for ens ydelse- og så jages man rundt igen... jeg kan ike mere................
|