Oprindeligt indsendt af klanst
Findes der et sort hul i lovgivningen?
Jeg har i nu mere end 22 år lidt af svær angst, paranoia med depressive anfald. Har i de sidste 17 år haft en alvorlig kronisk rygskade, med deraf følgende kroniske smerter. Så kommer alt det løse.
På grund af min angst kom jeg for 20 år siden på kontanthjælp og er det stadig.
I løbet af de 20 år, er jeg 3 gange blevet revalideret, men uden held. Jeg er også blevet medicinsk behandlet 3 gange, hver gang afbrudt af lægen, på grund af voldsom negativ respons, samt kemisk allergi.
I forbindelse med 3. revalidering, som jeg måtte afbryde på grund af min sygdom, var det aftalen, at jeg så skulle søge førtidspension, for så var der ikke mere at gøre. I mellemtiden er jeg blevet flyttet fra socialcentret i Vanløse til Valby. I 2004 afviste de min anmodning om førtidspension med begrundelsen, ”at jeg bare var et hysterisk aids befængt bøssesvin”. En begrundelse kommunen senere droppede, men kom med et afslag lydende på, at ikke alle muligheder var udtømte. I ressourceprofilen der blev udarbejdet, skrev den psykiatriske konsulent, ”at det er højst tvivlsomt, om yderligere terapeutisk behandling, vil bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet”.
Efter daværende lovgivning skulle kommunen i afslaget, komme med konkrete tilbud på mulige jobs. Kommunen skrev blot, at de ikke kunne se, hvilke jobs jeg ville kunne bestride.
Derefter fulgte 3½ års ankesager, som blev afgjort i 2008 og det naturligvis til kommunens fordel.
I 2008 bestiller jobcentret en psykolograpport, som beskriver min sygdom og slår fast, at jeg ikke vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet overhovedet og råder til øjeblikkelig tilkendelse af førtidspension. Jobcentret bestiller en privat aktør, som fremkommer med en rapport der siger, at jeg ikke vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet igen overhovedet og anbefaler en hurtig tilkendelse af førtidspension idet andet vil kunne blive fatalt. Jobcentret skriver i oktober 2008, at de ikke er i stand til at tilbyde mig job, fleksjob, revalidering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Derefter blev der ikke foretaget nogen sagsbehandling.
Jeg har fra 2008 til 2011, 4 gange klaget til Borgerrådgiveren, som har konstateret, at kommunen har lavet gentagne grove lovovertrædelser i min sag. I forbindelse med 3. klage opdager jeg, at sagsbehandleren i min sag, har udgivet sig for, at være en navngiven psykiater og skrevet en falsk psykiatrisk kommentar. Jobcentret har siden erkendt, at den psykiatriske konsulent kun anbefalede, at indhente en speciallægeerklæring, men den falske psykiatriske kommentar står stadig i min sag og bruges stadigvæk. Juristen i jobcentret truede mig i samme sag, med at jeg ville blive tvangsindlagt på psykiatrisk afd.
Sagen ender med, at jobcentret vil undersøge, om jeg kunne blive tilkendt førtidspension. I den forbindelse bliver der indhentet psykolograpport, der beskriver, at jeg ikke på noget tidspunkt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der bliver indhentet en psykiatrisk rapport som klart beskriver, at jeg ikke på noget tidspunkt vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, at der ikke findes medicinsk behandling og at der ikke findes anden terapeutisk behandling end den allerede igangværende. Jobcentret skriver i deres arbejdsevnevurdering, at min arbejdsevne er stærkt truet eller ikke er til stede.
Kommunen afgøre i 2011, at jeg ikke kan få tilkendt førtidspension, på grund af, at jeg ikke har været arbejdsprøvet på grund af sygdom og det uagtet, at der skal være et formål med arbejdsprøvningen i henhold til den Sociale Ankestyrelses principafgørelse om emnet. Kommunen kræver medicinsk behandling, uagtet at det har været forsøgt 3 gange og at der ikke findes medicinsk behandling. Kommunen kræver, at jeg har afsluttet terapeutisk behandling. Jeg har været i behandling igennem 22 år og er det stadig. Ingen har på noget tidspunkt sagt, skrevet eller ytret, at jeg vil blive færdigbehandlet. Jeg har anket afgørelsen, men ikke fået medhold, til trods for overtrædelse af gældende regler.
Jeg har klaget til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen og anklaget Beskæftigelsesankenævnet for at have modtaget bestikkelse. Ombudsmanden giver mig medhold, men vil ikke køre flere socialsager, idet Ombudsmandens afgørelse bliver ignoreret af kommunerne.
Jeg har i december skrevet til blandt andet Beskæftigelsesministeren, for at skabe opmærksomhed omkring problemet. Jeg har sågar skrevet til Dronningen og anmodet om, at Majestæten ved passende lejligheder lægger pres på de pågældende politikere.
Den 22. april 2013 har jeg igen skrevet til Beskæftigelsesministeren om, at gå ind i min sag, der ud over har jeg stillet en lang række spørgsmål til ministeren.
Jeg har presset på for at få jobcentret til at komme med nogle tilbud til mig, men den 15. april 2013 har jeg modtaget brev om, at de ikke kan tilbyde mig noget som helst, så jeg forbliver på kontanthjælp.
Ud fra princippet om ”for syg til førtidspension”, har kommunen sørget for, at min sag er fuldstændig lukket ned. De foretager sig intet i sagen.
Hvordan kommer jeg op af det sorte hul, hvor kommunen har gjort en kortvarig midlertidig ydelse til en permanent ydelse?
Klanst
|