Hej
Jeg har i nogen tid, fulgt de forskellige tråde her på forum, for at lære så meget som muligt omkring det kaos, som jeg desværre er havnet i.
Jeg er dog efterhånden blevet moden til at fortælle min historie, og jeg håber at jeg kan få noget hjælp, fra alle i der har nogle gode råd.
Hurtig oprids:
Sygemeldt 1. gang - okt. 11(langvarig stress+depression)
Raskmeldt - Nov. 11
Sygemeldt 2. gang - dec. 11
Startet v/psykolog - (selv foranlediget) marts 11
Startet Anti depressiv medicin (selv foranlediget) maj 11
Fik ny SB - Juni 11
Startet i praktik - Juli 11 - (selv foranlediget) Hvor RP blev lavet
Fik varsling om ophør af SDP - nov 11
Indgav svar til høring - nov 11
Udløb af SDP - nov. 11
Klage til BAN - dec 11
Startet ved lokal Psyk. - jan 12 (selv foranlediget)
p.t. uden ydelse eller hjælp siden 30/11-11
Jeg blev sygemeldt i okt. 11 - efter lang tids stress, som desværre gik over i en svær depression.
Så der skete det, som jeg aldrig i livet havde troet skulle ramme mig - én dag kunne jeg ikke andet end at græde og ligge under dynen.
Efter 1 mdr. sygemelding raskmeldte jeg mig, men måtte desværre erkende at jeg var for syg stadigvæk til at kunne varetage mit arbejde.
Derfor blev jeg sygemeldt igen i dec. 11.
Jeg har hele tiden vidst at d. 30/11 kunne jeg ikke få sygedagpenge mere, og jeg har været meget fokuseret på dette, da jeg ikke synes at blive bedre.
Jeg har igennem mine møder med SB gjort opmærksom på, at denne dato stressede mig meget, da vores familie slet ikke kunne tåle, hvis jeg faldt udenfor, så jeg ikke kunne modtage SDP mere.
Ikke desto mindre skete det, der ikke måtte ske. Min SB ringede mig op, og forelagde mig at jeg ikke kunne modtage SDP mere efter 30/11. Dette meddelte hun mig ca. 3 uger før stop for SDP pr. telefon og efter et par dage pr. brev.
Grunden var, at den status attest hun havde modtaget fra min læge ikke kunne fastslå at min tilstand var stationær - eller fastslå at jeg ville komme mig 100% til en fastsat dato. De anerkendte at jeg var syg - men desværre passede jeg ikke ind i nogen kasser - så jeg kunne forlænges
Det eneste hun kunne råde mig til, var at søge enten Understøttelse i Fagforeningen, eller Kontanthjælp.
Jeg kontaktede min Fagforening, som var rasende over, at min SB ikke havde inddraget dem. De foreslog en rundbordssamtale, men det kom der ikke noget ud af. Dog lovede SB at overdrage min sag personligt til min nye jobvejleder i Kontanthjælpsafd.
Dette fik hun dog ikke gjort
Men hun fik skrevet en mail til min fagforening om hvilke personer der skulle overtage min sag i kontanthjælpafd. da jeg ønskede at fortsætte min praktik.
For at være på forkant med det hele , kontaktede jeg disse inden d. 1/12-11.
Kontanthjælp kunne jeg desværre ikke få, grundet min mands arbejde.
Så var der jo ikke mere at gøre der!
Herefter kontaktede jeg min Jobvejleder, som lovede at kigge på min sag, Hun vidste ikke om hun kunne hjælpe mig, da jeg jo ikke modtog kontanthjælp.
Men hun lovede at undersøge dette, og vendte efter kort tid tilbage, med besked om, at hun godt kunne oprette en ny praktik til mig.
Men så skete der bare ikke mere!!
Jeg har så rykket hende 1 gang om ugen siden d. 1/12-11.
Jeg har så selvstændig og uden aftale fortsat i min praktik, hvor jeg er 16 timer om ugen.
(hvilket nok er liige i overkanten af, hvad jeg kan klare), men jeg er mægtig glad for det, og det giver mig noget at stå op til.
Dette var ikke velset af SB, da jeg så ikke var forsikret mm.
I denne uge har jeg så endelig fået en aftale med hende og mit praktiksted på onsdag.
Jeg er stadigvæk ikke på toppen, og er ved at være kørt helt ned igen over alt dette. Jeg føler ikke at nogen vil hjælpe mig, og jeg har svært ved at kapere det hele, samt det at det er mig der hele tiden skal "trække i trådende".
Jeg er alene med 3 børn i løbet af ugen, da min mand kun er hjemme i weekenden, grundet arbejde.
Jeg har ikke noget familie til at hjælpe til, og jeg har svært ved bare at få hverdagen til at hænge sammen.
Min fagforening, mener jeg skal "gå" efter et fleksjob, men jeg kan ikke komme i arbejdsprøvning, før min tilstand er stationær!!!
Min Psykiater vil gerne skrive en status til ??? Ja jeg ved simpelthen ikke til hvem han skal skrive den p.t........
Og hvad skal der stå i en sådan? Min psykiater siger at han kan skrive at han mener at jeg bliver 100% rask, da det så måske kunne give mig mine SDP tilbage..... og skulle det ikke holde stik, "så kommer man jo ikke i fængsel" siger han.
Men hvad siger SDP loven? Hvis Psyk. sætter dato på for raskmelding, og dette så ikke holder stik? Eller hvis tilstanden bliver stationær?
Jeg håber at nogle herinde har læst til ende af denne smøre, og har nogle råd og vejledning til mig....... er bare så tæt på at give helt op.