Jeg kan godt forstå dig Helene. Jeg har lidt af OCD i mere end halvdelen af mit unge liv. Jeg har også svært ved at huske, hvordan det var engang. Jeg er dog så heldig, at jeg havde en OCD "fri" periode på ca. 4 måneder for 8 år siden. (Det er da egentlig længe siden efterhånden...
) Når jeg husker tilbage på den periode, husker jeg, at jeg følte mig FRI
Det giver glæde i mit sind. Alligevel er jeg dog ind imellem også meget bekymret for at skulle leve som alle andre - uden mit sikkerhedsnet. I mine øjne svarer det til at skulle springe ud fra et fly uden faldskærm, når jeg skal gå imod min OCD. Det er hårdt. Når det så lykkes mig, føles det helt ubeskriveligt.
Har du aldrig prøvet de privatpraktiserende psykologer, som har specialiseret sig i behandlingen af OCD? Eller har du prøvet Rigshospitalet eller Risskov?
I perioder tror jeg heller ikke, at jeg på noget tidspunkt vil komme til at opleve friheden igen. Lige nu tror jeg dog på det. Det skyldes måske mine gode eksamensresultater samt sommerferien. Det er dog stadig svært, og nogle tvangshandlinger holder jeg stædigt fast i.
Ordsproget "Man ved hvad man har, men ikke hvad man får" er nu godt.
Et liv uden OCD føles skræmmende, men jeg tror/håber, at jeg kan lære at leve med det.
