Se enkelt indlæg
Gammel 29-09-2009, 17:26   #15
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Reglerne om tvangsindlæggelse findes i en lov fra 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Ifølge § 5 i denne lov må tvangsindlæggelse kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1. udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller


2. den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre

Ifølge lovens § 7 træffer politiet bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil. Tvangsindlæggelse må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må endvidere ikke være udstedt af en læge, der er inhabil.

Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen.

Den indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet for gennemførelse af tvangsindlæggelsen.

Ifølge lovens § 9, stk. 2 træffer overlægen afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.

Så spørgsmålet er, hvem der har lavet den lægeerklæring? Har du selv en ide om det?

Har du efterfølgende talt med den afdeling du har været indlagt på?

De må have en procedure, så man kan søge aktindsigt - kan du evt spørge din egen læge som pr automatik får besked?

Det der er sket, lyder ikke helt korrekt - du skal jo informeres, da politiet ikke bare (uden en læge) kan vælte ind i folks hjem og smide dem i håndjern og tvangsindlægge dem (med mindre den er HELT galt!)....det er jo nærmest amerikanske tilstande, eller et udpluk af en amerikansk film.

Jamen jeg er rystet!!!
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat