Se enkelt indlæg
Gammel 05-07-2006, 23:35   #7
aap
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2005
Indlæg: 28
Styrke: 19
aap er ny på vejen
RE: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Alle advokater samt retssal.dk løber skrigende væk, når de får ovennævnte problemstilling.

Fandt dette da den nye erstatningslov blev behandlet i folketinget:

Spørgsmål nr. 19:

"Ministeren bedes på en overskuelig måde illustrere sammenhængen mellem de foreslåede ændringer af erstatningsansvarslovens §§ 2, 5 og 10. På hvilket tidspunkt i en skadessag går de hver især "i gang" og indtil hvornår? Hvornår overlapper bestemmelserne hinanden og med hvilken betydning? Hvor er der risiko for, at der opstår "huller", og hvorledes tages der højde for det?"









Svar:

Fastlæggelsen af den periode, hvor den skadelidte efter erstatningsansvarslovens § 2 kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, afhænger af, om skaden medfører et varigt erhvervsevnetab.

Hvis skaden ikke medfører et varigt erhvervsevnetab, kan den skadelidte efter forslaget til lovens § 2, stk. 1, (lovforslagets § 1, nr. 2), kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil han eller hun kan begynde at arbejde igen, dvs. kan genoptage sit arbejde i væsentligt samme omfang som tidligere.

Hvis skaden derimod medfører et varigt erhvervsevnetab, kan der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, jf. forslaget til lovens § 2, stk. 1, 2. pkt. På dette tidspunkt ophører retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og der kan i stedet kræves erstatning for tab af erhvervsevne, jf. erstatningsansvarslovens § 5 (enten i form af en forel&o slash;big eller en endelig erstatning, jf. nedenfor).

Efter forslaget til erstatningsansvarslovens § 10, stk. 1, kan Arbejdsskadestyrelsen anmodes om en vejledende udtalelse om fastsættelsen af bl.a. erhvervsevnetabsprocenten (lovforslagets § 1, nr. 7). Udtalelsen skal så vidt muligt afgives inden 1 år og senest 2 år efter fremsættelsen af anmodningen om en udtalelse. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde afgive en midlertidig udtalelse om erhvervsevn etabsprocenten.


Hvis Arbejdsskadestyrelsen endeligt kan vurdere erhvervsevnetabet, vil der tilsvarende kunne fastsættes en endelig erhvervsevnetabserstatning. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.1., må Arbejdsskadestyrelsen forventes i langt de fleste sager at kunne afgive en endelig udtalelse inden for 2 år. I praksis vil der således normalt blive ydet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil det er muligt endeligt at skønne over ska delidtes erhvervsevne.

Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke inden for 2 år endeligt kan skønne over skadelidtes erhvervsevne, kan styrelsen som nævnt i særlige tilfælde afgive en midlertidig udtalelse om erhvervsevnetabet, jf. forslaget til lovens § 10, stk. 1, 3. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 7). Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den skadelidte skal gennemføre et længerevarende revalideringsforløb, hvor den endelige fastsættelse af erhvervsevnetabet efter lovforslaget skal afvente udfaldet af revalideringen, jf. forslaget til lovens § 5, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophører også, når der foreligger en sådan midlertidig udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. lovforslaget til lovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Der kan imidlertid fra dette tidspunkt i stedet kræves en foreløbig erstatning for erhvervsevnetab på baggrund af den midlertidige udtalelse, jf. forslaget til lovens § 16, stk. 1, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 14). Denne foreløbige erstatning er en á conto-u dbetaling af den endelige erhvervsevnetabserstatning, der vil blive fastsat senere, når det er muligt endeligt at vurdere skadelidtes erhvervsevnetab. Den foreløbige erstatning kan ikke kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter, hvis det senere viser sig, at den skadelidte rent faktisk ikke lider et varigt erhvervsevnetab, jf. forslaget til lovens § 16, stk. 1, 3. pkt.

Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, er der sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (lovens § 2) bortfalder, og det tidspunkt, hvor der i stedet kan kræves erstatning for tab af erhvervsevne i form af en foreløbig eller endelig erstatning (lovens § 5). Der er således ingen "overlapning" mellem de to erstatningsposter.

Der vil heller ikke opstå "huller" mellem de to erstatningsposter. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, bortfalder retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste nemlig kun, hvis det må antages, at den skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab på mindst 15 procent, således at der er grundlag for at udbetale en erhvervsevnetabserstatning, jf. lovens § 5, stk. 3. Hvis Arbejdsskadestyrelsens midlertidige udtalelse vurderer erhve rvsevnetabet til mindre end 15 procent, vil der således fortsat kunne kræves erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I modsat fald ville der kunne opstå et "hul" mellem erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og en senere erhvervsevnetabserstatning, hvis det viste sig, at erhvervsevnetabet alligevel var på 15 procent eller mere.

Jeg syntes at det siger det jeg mener, men men men det gør det åbenbart ikke, når man er advokat. Tror de har et andet sprog end os andre
aap er ikke logget ind   Besvar med citat