Se enkelt indlæg
Gammel 16-02-2014, 01:53   #32
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Det er jo et spil om ord og lidt en teknikalitet ... forhold der i sidste ende er med til at understøtte at den kloge / stærke narrer den mindre kloge / svage.


Der er nogle begreber, som man lige skal have på plads i diskussionen.


1) Formue

2) Gæld != formue

3) Nettoformue = formue - gæld

4) Likvide midler


Formue handler om en person eller juridisk enheds værdier som vedkommende råder over (fx fast ejendom, værdipapirer, indestående på bankkonti, omsættelig løsøre osv).

Gæld er noget man som person eller juridisk enhed skylder andre - noget man skylder væk er ikke ens eget. (eks låner man en cykel af naboen uden derved at få ejendomsret over cyklen og cyklen skal leveres tilbage igen).

Nettoformue er forskellen imellem det man ejer og det man skylder væk (fx har man 10 kroner på bankbogen og har lånt 4 kroner ved naboen - her er nettoformuen 10 - 4 kroner = 6 kroner).

Likvide midler er midler man har råderet over (fx har man 1000 kroner på kontoen i banken og har lov til at låne yderlig 2000 kroner, så er likviditeten 1000 + 2000 kroner = 3000 kroner).


Og det er her det bliver speget ift. sociallovgivningen og i særdeleshed "kontanthjælp", fordi en kassekredit vil indgå som en likviditet, hvoraf man vil kunne betale fx regninger (upåagtet at det på sigt er som at pisse i bukserne - først bliver det varmt og så bliver det koldt).


Eks hvis Poul har værdier (hus, dyt, indestående i banken whatever) på sammenlagt fx 10.000.000 kroner og samtidig har en gæld til kreditforening og banken på 11.000.000 kroner (så Poul er det vi kalder: teknisk insolvent, som fx ham her: http://www.bt.dk/politik/avis-lars-l...nisk-insolvent), så har Poul en nettoformue på -1.000.000 kroner men kan alligevel ikke få kontanthjælp, fordi "man" i regnestyllet IKKE ser på gælden ... den er sq Pouls helt alene, medens "formuen" næsten er kommunens ... eller i hvert fald indirekte ender med at blive det, hvis Poul fortsat har behov for "offentlig forsørgelse".

Efter noget tid har Poul så "ædt sin formue op" og fiser hen til kommunen for at søge kontanthjælp ... Poul har stadig en gæld på 11.000.000 kroner som rager kommunen en papand ... men uheldigvis har Poul også en ubenyttet kassekredit på 100.000 kroner og nu siger den forvrøvlede sagsbehandler: Poul, DU HAR FORMUE ... så du må gå igen uden at få mad i dag her hos os ... Poul siger: Gu' har jeg ej formue!!! Jeg har GÆLD! og sådan kan slåskampen fortsætte til én af parterne giver op ...

Det korrekte er at sige til Poul: Du har en råderet over likvide midler som du kan anvende til at betale regninger med og til dit nødvendige underhold.

Din formue er negativ (du har gæld) ... men det rager os en papand.

Det væsentlige i Pouls tilfælde, det er, at Poul har adgang / råderet over likvide midler (her kassekreditten).


Nu kommer Magdalene også fisende hen til kommunen ... og siger hun er én af de ca. 35.000 der har mistede dagpengene fordi nogen på Borgen lavede et politisk forlig ... og derfor vil søge om kontanthjælp.

Magdalene har 50.000 stående på en opsparingskonto, som hun har øremærket til brug engang i fremtiden. Hun har ingen gæld og ingen kassekredit.

Nu siger den sure sagsbehandler: Hvad vil du her, du har jo FORMUE som du skal "spise op" inden du kommer her (og undlader selvf. samtidig at sige, at der må ses bort fra en "mindre" formue) ... så Magdalene går hjem og i god tro "spiser de 50.000 op" ...

Så det som det handler om ift. trangsbestemte ydelser som fx. "kontanthjælp", det er at ansøger ikke har realiserbar FORMUE og/eller LIKVIDE MIDLER ... dvs. ansøger kan falde på begge dele eller én af delene (eller én ægtefælle ... eller som det nye: samlever ... til at forsørge sig).


Det interessante i kontekst er, hvorvidt et bevilliget lån i form af en KASSEKREDIT kan anses som FORMUE, GÆLD eller LIKVIDE MIDLER.

FORMUE er det ikke, GÆLD er det heller ikke (endnu) men et LIKVIDT MIDDEL, det er det ... man kan øjeblikkeligt omsætte kassekreditten til "penge i hånden".

Tager man omvendt et obligationslån i "knaldhytten" og dermed får INDSAT et beløb på bankkontoen, så er der tale om FORMUE (der i sidste ende indgår i NETTOFORMUEN) og det er LIKVIDE MIDLER, samtidig med at man ift. realkreditinstituttet har en (obligations)GÆLD (der ligeledes indgår i NETTOFORMUEN).

Man kan også gå over til naboen og låne 50.000 kroner (hvis naboen vil være med til det), få dem "udbetalt" i en attachetaske og gå ned i banken og sætte dem ind på bankkontoen ... så har man igen både FORMUE (herunder en NETTOFORMUE - måske negativ) og LIKVIDE MIDLER og en GÆLD til naboen.

Når så sagsbehandleren ser de 50.000 kroner stå og skrige: TAG MIG på kontoen, så klapper "kontanthjælpsfælden" og det meste af dem skal "ædes op" inden der er økonomisk hjælp at hente.

Der har tidligere været nævnt en principafgørelse fra den tidligere Ankestyrelse, P-11-08, hvor styrelsen kreativt har bogført en kassekredit (GÆLDSMULIGHED) som FORMUE, under forudsætning af, at kassekreditten havde SIKKERHED i FAST EJENDOM.

Jeg kan ikke lige finde afgørelsen, men den er refereret til her på K10: http://www.k10.dk/showthread.php?t=5475

Og man må være enig i, at det er "kreativ bogføring" at omgøre en GÆLD (her gældsoptagelsesmulighed) til FORMUE, længe inden gældsmuligheden er omsat til et konkret lån og evt. placeret i formuemidler.

Omvendt kan vi blive enig i, at kassekreditten er at betragte som LIKVIDE MIDLER ... herom er der ingen diskussion ... men som uudnyttet kredit at betegne kassekreditten som FORMUE: NEJ!
__________________
.
Jocelyn Pook – Hell, Fire And Damnation + Masked Ball: http://www.youtube.com/watch?v=9QEG2Mk184A

BTW: Er du kvik, så er løsningen her: https://www.youtube.com/watch?v=z9pD_UK6vGU
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat