hejsa
ja jeg og vi som familie her kender alt til det med at blive spurt ind til hvad man laver også må min mand sig ja jeg er pensionist hvor til folk så ser på mig og siger nå så er det dig der tjæner pengene hos jer hvor til jeg så må sige nej jeg er på leddighedsydelse og ved at søge førtids pension og manføler sig bare så
og føler tit at man så bliver stemplet som en virkelig socialt belastet familie og folk ser efter en kan de nu passe ders børn ja de laver ikke noget. ville gerne bytte helbred med en rask samt tittel
vi har følt at vi hos nogen bliver valgt fra pga det. især min mand har følt sig meget ude for i omgang med venne bekente nå man sådan sidder og snakke for det er så tit der bliver talt om en arbejds dag hvad der er gået godt og ikke. og der kan han ikke være med tro det er en stor mande ting. og man bidraver ikke med i dag lykkes det mig at kunne vaske lidt tøj også havde jeg ondt for så er man også stemplet som den der jammer. vi havde aldrig regnet med jeg skulle køre galt og at han skulle blive så syg af lede gigt i alle led i kroppen. havd troet et normalt arbejds liv som forbillede for børnen og et aktivt liv. men nu må man for det bedste du af det som det nu er blevet til og ikke være bitter over det. men at omverden skal forstå det tro jeg aldrig de kommer til vil aldtid være nogen der dømmer. jeg håber jeg når der til på et tidspunkt at jeg kan være lige glad i mig selv og tænke dets hovdepine og kræfte ikke mine men så langt er vi som familie ikke endnu.
sanne mor