Hej Oldefar.
Det skulle skam ikke lyde som ynk, jeg ville egentlig hellere lægge mere tryk på at jeg synes det er fedt at du er blevet bedre end lægernes udsigter
Den eneste forklaring jeg har fået af forklaring på hvorfor man ikke vil operere er at den er forholdsvis lille, den discus jeg har til at sidde ved L5.
Jeg er ikke rigtig blevet tilbudt nogen behandling. det startede jo med at min læge troede ryggen var brækket, men da røntgen kom tilbage var det ikke tilfældet, og han tabte interessen for mit sygdomstilfælde. jeg burde med sikkerhed havde været mere vedholdende og insisteret på en behandling og evt. henvisning, men 8 måneder efter jeg faldt og fik diskusprolapsen gik jeg på eget initiativ til kiropraktor, for det var ikke til at holde ud med smerterne efter jeg var startet i lære en måned tidligere - jeg havde aldrig været på arbejdsmarkedet på fuld tid før, så det tog hårdt på mit helbred og mange af mine kræfter.
Jeg har som sådan ikke nogen udfald. ingen smerter i benet - af og til, hvis jeg har stået eller gået længe, begynder min ischias at vibrere og være øm.
når jeg spænder musklerne omkring anus, kan jeg mærke cysten strammer og det kræver lidt mere at "holde tæt", f.eks. når jeg nyser mv.. jeg har dog aldrig haft nogen uheld eller andet - heldigvis.
efter de omkring 90 behandlinger hos kiropraktor og massør blev jeg henvist til rygcenter middelfart, fordi kiropraktor ikke kunne forstå hvorfor behandlingerne ikke hjalp, og efter en mr-scanning viste en diskusprolaps. (scanningen blev først bestilt efter 10 måneders behandling hos kiropraktor.)
jeg modtager faktisk ikke behandling som sådan, men har fået kontroltider for discus'en. jeg er blevet fortalt at primærårsagen til mine smerter er at jeg kompenserer og løfter/bevæger mig forkert, fordi jeg har gået så længe uden relevant behandling. jeg ved ikke hvad det videre forløb er, og jeg har egentlig rykket for en plan, men har ikke hørt ret meget til det...
i forhold til §56-aftale ville et godt kunne betale sig for min arbejdsgiver, da jeg arbejder i en anden kommune hvor jeg bor. det har noget med refusionsreglerne at gøre, og når man har en §56-aftale, har arbejdsgiver mulighed for at hente refusion hos bopælskommunen, mod de normale 21 dages uafbrudt sygefravær.
medicin er ikke løsningen, men det hjælper på smerterne indtil man finder en permanent løsning. jeg har taget pamol 2x 500 mg og ibumetin 1 eller 2x 600 mg siden 2004, og det er absolut ikke særlig barmhjørtigt ved min mave/tarme. det har ikke den samme virkning længere heller, og jeg frygter lidt at jeg snart nok er nødt til at skulle have noget stærkere.
jeg er allerede begyndt at tænke på hvilke muligheder jeg har for fremtiden, mht. revalidering. det er et sammensat problem jeg har, og der er sandsynligvis ikke ret mange andre erhverv jeg vil kunne klare mig fuldtid i, hvis jeg ikke engang kan klare et kontorjob indenfor det offentlige - vi har jo ikke så lang en effektiv arbejdsdag som de der arbejder i det private
jeg har alle de hjælpemidler på arbejdspladsen som jeg overhovedet kan tænke mig til, både ergonomisk mus, ergonomisk stol, hævesænkebord osv. det er upåklageligt.
jeg har bare svært ved at se mig selv på det ordinære arbejdsmarked på længere sigt (5-10 år, hvis der overhovedet går så længe...), hvis jeg bliver ved med at have det sådan her, og jeg har svært ved at se hvordan jeg skal komme videre i systemet med revalidering, fleksjob, førtidspension eller hvad det nu bliver jeg endner på....
Frkhansen